»Vil I selv lade jer vaccinere mod influenza A(H1N1)?«
En skov af grønne kort rejser sig. Ja, de vil lade sig vaccinere. Men der er også 10-20 pct. af lægerne, som vifter med røde kort. Det betyder, at de ikke vil vaccineres eller at de er i alvorlig tvivl.
Klokken er ti minutter over ni mandag morgen. Lægedage 2009 er netop åbnet med årets højaktuelle emne, der i år er ‘Influenza A(H1N1) – fup eller fakta’.
Manden bag spørgsmålet er Jesper Lundh, praktiserende læge i Nivå og konsulent for DAK-E, som leder sessionen. Deltagerne har på forhånd fået udleveret røde og grønne papkort, så de kan stemme undervejs.
Et står klart i salen, og det er, at der blandt lægerne og klinikpersonalet i salen hersker stor usikkerhed om, hvad der er op og ned i influenzadebatten. Både i forhold til, hvordan de skal håndtere vaccinationerne i praksis, hvad de skal mene om sygdommen, og hvordan de skal håndtere patienternes spørgsmål.
Golfkrigssyndrom
»Gravide kvinder dukker op i klinikken, fordi de læser, at de tilhører risikogruppen og risikerer at dø, hvis ikke de lader sig vaccinere mod svineinfluenza. Samtidig medbringer de bunkevis af papirer, der siger, at vaccinen kan give golfkrigssyndrom og påføre deres ufødte børn neurologiske skader. Hvad skal jeg sige til dem,« spørger en kvindelig praktiserende læge, som også jævnligt får spørgsmålet:
Steffen Glismann, overlæge ved Statens Seruminstitut, sidder i panelet på scenen, og svarer klart og tydeligt. Der er efter hans bedste overbevisning ingen sammenhæng mellem det konserveringsmiddel, der bruges i vaccinen, squalen (hajolie) og golfkrigssyndromer. Lægen kan derfor fortælle den gravide patient, at hun ikke skal bekymre sig om det.
En ældre praktiserende læge tager ordet.
Han har læst på nettet, at influenza A(H1N1) er fremkommet ved, at forskere har splejset virus fra den spanske syge. Virussen bag den spanske syge har været bevaret i kroppe af døde, frosset i den sibiriske permafrost, og nu er den blevet tøet op og sluppet løs, siger lægen, der ikke vil stå frem med navn.
»Vås,« siger Steffen Glismann. Han formaner til at udøve kildekritik over for de informationer, man kan finde ved en simpel google-søgning.
»Det er vigtigt at I er kritiske over for, hvor I selv og jeres patienter får jeres information fra,« siger han.
Lægedage 2009