Region Midtjylland bevilget penge til, at Skejby kan udvide behandlingen med kunstig lunge, kaldet ECMO-behandling, fra tre patienter til fem-seks patienter ad gangen. Behandlingen med kunstig lunge, kaldet ECMO-behandling, kan betyde forskellen mellem liv og død for patienter med akut lungesvigt, skriver hospitalet i en pressemeddelelse.
Eksempelvis patienter med svære tilfælde af Influenza A (H1N1) er blandt dem, der risikerer akut lungesvigt.
»Vi er glade for udvidelsen. Den betyder, at vi vil kunne håndtere en eventuel influenza-epidemi,« siger overlæge Christian Lindskov fra anæstesiologisk-intensiv afdelingen I, der er ansvarlig for behandlingen.
For en uge side blev en 30-årig svensk mand overført til behandling i kunstig lunge på Skejby Hospital, fordi han var så alvorlig ramt af influenza A(H1N1), at hans lunge var kollapset.
Ud over at være dansk center for ECMO-behandling af voksne deltager Århus Universitetshospital, Skejby, i det internationale samarbejde omkring behandlingen, hvor hospitalerne hjælper hinanden, når ECMO-kapaciteten i et land er brugt op.
Behandlingen i den kunstige lunge bliver varetaget i et tæt samarbejde mellem Hjerte-Lunge-Kar Kirurgisk Afdeling T, Infektionsmedicinsk Afdeling Q og Thoraxanæstesiologisk Afdeling I, og Skejby har gode resultater med behandlingen. Behandlingen med den kunstige lunge, redder livet for 70 til 75 pct. af patienterne.
I Danmark kan også Rigshospitalet tilbyde ekstracorporal membran oxygenering (ECMO) som behandling af akut svær lungeskade.
Behandling med kunstig lunge
- Under behandlingen overtager den kunstig lunge arbejdet med at ilte blodet fra patientens syge lunger.
- Patientens blod bliver via slanger ledt gennem den kunstige lunge, og iltet uden for kroppen. Samtidig blæser en respirator luft ind i patientens egne lunger, men med et tryk og en iltprocent, der er mere skånsom end ved normal respiratorbehandling.
- På den måde får patientens egne medtagne lunger en pause til at komme sig.
- Når patientens lunger igen kan ilte blodet selv, kobles ECMO-behandlingen fra, og patienten, der har hele tiden har været i en let narkose, bliver vækket.
- Den gennemsnitlige liggetid med den kunstige lunge er 11. dage.
Kilde: Århus Universitetshospital, Skejby
Revolution tur/retur