Når kvinder i Region Midt- og Nordjylland behandles for livmoderhalskræft på Århus Sygehus, hører det med til behandlingen, at de kommer to ekstra gange i mr-scanneren.
I scanneren bliver størrelsen på deres tumor klarlagt, og efterfølgende regner en fysiker og en læge sig frem til den præcise mængde stråler, som tumoren skal udsættes for. Mængden skal passe til netop den konkrete tumors størrelse.
Fremgangsmåden er helt ny og en del af et ph.d.-projekt, som Kari Tanderup fra onkologisk afdeling på Århus Sygehus har gennemført og nu arbejder videre med i samarbejde med flere afdelinger i Europa. Den almindelige fremgangsmåde er, at patienterne, uanset størrelsen på deres tumor, får den samme mængde stråler, og i stedet for de to ekstra mr-scanninger bliver de røntgenfotograferet.
»Da vi før tog røntgenbilleder, kunne vi ikke sige noget om, hvordan tumorerne reagerede på strålebehandlingen. Man kan ikke bare sige, at de store tumorer skal have et ordentligt blæs fra start af, fordi de enkelte patienter reagerer meget forskelligt på strålebehandlingen. Det er kun ved at lave ekstra scanninger, man kan følge patienternes reaktion,« siger Kari Tanderup.
»Når vi laver ekstra scanninger i dag, ser vi, hvordan tumorerne reagerer, og dermed kan vi individualisere behandlingen i langt højere grad end tidligere. Det betyder, at vi ændrer stråledosis for den enkelte patient. Hvis vi har en lille tumor, skrumper vi pakken af stråler, hvis vi har en stor tumor, lægger vi en større dosis ind end ellers,« forklarer Kari Tanderup.
Færre tilbagefald og bivirkninger
De kliniske resultater er tydelige. Antallet af tilbagefald og alvorlige bivirkninger er halveret, og samtidig er kontrollen over tumorerne kommet op på 90 pct., fortæller Kari Tanderup.
Århus Sygehus har foreløbigt behandlet 120 kvinder med billedvejledt individualiseret strålebehandling, som metoden kaldes. Afdelingen har desuden samarbejdet med universitetshospitalet i Wien om at udvikle metoden.
Kari Tanderup håber på, at behandlingen vinder terræn over de næste år.
»Vi er med på frontløberholdet. Vi underviser og vejleder internationalt om denne behandling. Der er kun omkring 30 patienter årligt i vores område, men vi håber, teknikken bliver udbredt over de næste ti år.«
Hvert år rammes omkring 400 danske kvinder af livmoderhalskræft, og 150 dør af sygdommen.
»På verdensplan er det en kæmpesygdom, og selvom man i dag kan blive vaccineret, vil effekten af dette først slå igennem om tidligst 30 år. Samtidig er livmoderhalskræft en af de største cancersygdomme i ulande, så vi er ved at planlægge løsninger i ulandene,« siger Kari Tanderup.
Link