Først midt i nat fik sygehusene det længe ventede svar fra Sundhedsstyrelsen om fordelingen af specialer. Selvom specialeplanen har været tre år undervejs, måtte styrelsen tage natten i brug for at blive helt færdige med de sidste finpudsninger. Jesper Fisker og planlægningschef Lone de Neergaard mødte op til pressemødet uden meget søvn i bagagen, men havde dog overskud til at smile.
»Det er en stor dag for os, for det har været stort arbejde at gøre planen færdig. Vi vil helt sikkert blive kritiseret, fordi vi ændrer en masse ting. Men efter noget tid er jeg sikker på, at vi kan se tilbage og konstatere, at det er en god dag for kvalitetsudvikling i den danske sundhedssektor,« sagde Jesper Fisker.
Planen definerer placeringen af regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner, som udgør ca. 10 pct. af hospitalernes samlede opgaver. I alt har styrelsen fordelt ca. 1.100 specialfunktioner på tværs af 36 specialer. Hospitalerne har søgt om 5.300 specialfunktioner, og derfor er det oplagt, at alle ikke er tilfredse, forklarer Lone de Neergaard.
»Specialeplanen er baseret på vurderinger fra fagfolk, men eftersom de ikke er enige om alting hele tiden, har vores opgave været at træffe beslutningerne,« sagde hun.
Udgangspunktet har været, at de højt specialiserede behandlinger skal foregår et-tre steder i landet, mens regionfunktionerne skal varetages et-tre steder i hver af de fem regioner.
»Jeg er sikker på, at denne plan kommer til at give bedre behandling. Vi er gået ud fra devisen, at øvelse gør mester, så de svære ting skal udføres af få. Planen vil styrke de faglige miljøer og være et redskab til højere kvalitet,« siger Lone de Neergaard.
Tommelfingerreglen er, at døgnbemandede funktioner skal have speciallæger på vagt døgnet rundt. Det vil sige, at der skal mindst tre speciallæger på en afdeling, og de skal have en vis erfaring. Som hovedregel skal hver speciallæge tilse 30 patienter pr. behandling pr. år for at kunne leve op til styrelsens krav. Det er tendensen, at man lukker flere af de mindre sygehuse for at samle behandlingen, men specialeplanen støtter også op om de regionale sygehuse, mener Jesper Fisker.
»Det bliver nemmere for sygehusene at finde deres faglige profil og satse på den,« sagde han.
Ifølge Lone de Neergaard vil man i planen både kunne finde eksempler på, at behandlingen er samlet færre steder og eksempler på, at funktionerne er spredt på flere hospitaler. Det har således ikke været muligt at følge principperne for alle områder.
Aalborg Sygehus er et af de steder i landet, som har fået særstatus, fordi der i en bemærkning til sundhedsloven står, at det fortsat vil skulle kunne fungere som et multidisciplinært, specialiseret sygehus, der dækker borgerne i Region Nordjylland. Med Lone de Neergaards ord, er der langt fra Skagen til Århus, hvis alle patienter skal transporteres, og traumecenteret i Aalborg skal stadig kunne fungere. Forudsætningen er dog, at det skal foregå i formaliseret samarbejde med Region Midtjylland.
Specialeplanen er baseret på ansøgninger fra de fem regioner. Da Region Sjælland endnu ikke har taget en beslutning om den reviderede sygehusplan for den region, er det stadig et åbent spørgsmål, om specialeplanen for Region Sjælland holder.
Det er meningen, at styrelsens plan skal træde i kraft 1. januar 2011. Alle hospitalerne har nu fem uger til at melde tilbage med eventuelle velbegrundede forslag til ændringer. Samtidig skal de enkelte sygehuse nu præcisere, hvordan de vil leve op til de krav, som er for de enkelte specialefunktioner de har fået tildelt.