En lang akademisk uddannelse er mere en hæmsko end en fordel, når arbejdsmængde og tidspres vokser lægen over hovedet og udvikler sig til sundhedsskadelig stress. Lægen har svært ved at se sig selv i patientens rolle, og at skulle erkende, at man ikke magter arbejdspresset, opfattes af mange læger som så stort et nederlag og svaghedstegn, at de enten ikke opsøger hjælp eller gør det alt for sent. Det mener stressforsker og overlæge ved arbejds- og miljømedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital Bo Netterstrøm.
»Læger har svært ved at søge hjælp, når de har brug for det. De reagerer ikke på kroppens advarselssignaler som koncentrationsproblemer, dårlig nattesøvn og irritabilitet, og deler ikke deres bekymringer med deres nærmeste private eller professionelle netværk. Det er desværre klassisk, at de først reagerer, når symptomerne bliver voldsommere,« mener Bo Netterstrøm.
Konstant tidspres
Omfanget af stress blandt læger er relativt ukendt. Overlægeforeningen tog med en såkaldt arbejdsvilkårsundersøgelse tilløb til at undersøge det blandt sine medlemmer i 2008. Hovedparten af de godt 3.000 overlæger, der deltog i undersøgelsen, meldte om en stor arbejdsmængde og højt tidspres. Hver tredje beskrev en hverdag med konstant tidspres og manglende tid til arbejdsopgaverne. 64 pct. af deltagerne mente, de havde ’særligt høje krav’ til deres arbejde, kombineret med ringe indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen – langt højere end 36 pct. blandt andre højtuddannede offentligt ansatte.
»Vi ved, at Netværk for Læger får en del henvendelser fra kolleger med stressproblemer, og at nogle læger selv opsøger psykologhjælp. Vores fornemmelse er, at problemerne med stress inden for lægeverdenen er stigende, men det præcise omfang er dårligt undersøgt,« siger Bo Netterstrøm.
Medlemskab af Lægernes Pensionskasse giver læger ret til at lade sig deltidspensionere fra 60-års alderen og dermed mulighed for at gå ned i arbejdstid med kompensation fra pensionskassen.
Hver dag er 35.000 sygemeldt med stress
Dagligt melder godt 35.000 sig syge på grund af stress. Groft sagt, for ingen forskere – internationalt eller nationalt – kan endnu enes om, hvordan man definerer stress eller måler den
Alligevel taler alle om stress, og flere og flere danskere sendes i langvarig behandling, skriver dagbladet Børsen. De samfundsmæssige direkte og indirekte omkostninger ved danskernes mentale helbredsproblemer sætter da også et tydeligt aftryk i økonomien med ca. 55 mia. kr. årligt, hvoraf 10 pct. bruges til behandling, fastslår Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i sin hvidbog fra 2010.
Den mærkbare stigning kan dog være et udtryk for, at danskerne er blevet bedre til at opsøge hjælp end tidligere, og at mange med en sundhedsforsikring nu har mulighed for at få hjælp, siger Bo Netterstrøm, overlæge og stressforsker ved Arbejds- og miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital. Han vurderer over for Børsen, at en fjerdedel af befolkningen lever med stress over en toårig periode. Denne gruppe skal dog forstås som en gruppe, der konstant får nye tilfælde, og som slipper af med nogle.
mav