Studenterhuen er et godt våben mod skizofreni

Hedder hun Cecilie og har en studenterhue liggende hjemme på loftet, så behøver hendes sygdom skizofreni slet ikke være så invaliderende.

Forskning fra Psykiatrisk Center København ved Bispebjerg Hospital tegner et nyt, nuanceret billede af en sygdom, som ofte ligestilles med voldelige og psykotiske grænsetilfælde, som fylder for meget i politiets voldsstatistikker.

Specielt kvinderne med en uddannelse klarer sig godt, men der er positive historier over hele linjen. 29 pct. af patienterne med skizofreni eller en skizofrenilignende diagnose arbejder fuld- eller deltid og lever en hverdag, der hænger godt sammen. En femtedel af alle patienterne klarer sig så godt, at de målt efter fem år er fri for symptomer på sygdommen og har opnået det, forskerne definerer som ’full recovery’.

Professor Merete Nordentoft fra Psykiatrisk Center København er ansvarlig for undersøgelsen, der viser, hvordan det er gået 547 patienter med skizofreni, psykoser, skizotypi og skizoaffektive psykoser.

Kun 13 pct. af patienterne er så syge, at de må bo meget af tiden på institutioner.

»Der er en tendens til at fokusere på den lille gruppe af patienter med skizofreni, som er domineret af hyppige indlæggelser og triste historier. Man glemmer, at en femtedel bliver det, vi kalder raske. De går på arbejde, bor for sig selv og har ikke været psykotiske i to år,« siger Merete Nordentoft.

Desuden er der en stor gruppe patienter med skizofreni, der får hverdagen til at hænge sammen. De går til fritidstilbud, flere kan arbejde, og de er kun indlagt i korte perioder, fremhæver hun.

Ingen medicin
Specielt ét af resultaterne overrasker Merete Nordentoft.

»De fleste af dem, der har opnået full recovery, får ikke medicin efter fem år. Nogle af dem har endda klaret sig igennem helt uden medicin. Det havde jeg ikke troet.«

Undersøgelsen er baseret på en randomiseret undersøgelse af det psykosociale behandlingstilbud OPUS, som retter sig mod unge med debuterende psykoselignende symptomer.

Den ene halvdel af de 547 patienter har været en del af OPUS-projektet i to år og derefter været tilknyttet de distriktspsykiatriske centre i tre år. Den anden halvdel har modtaget behandling i distriktspsykiatrien i hele den femårige periode.

Undersøgelsen bygger på resultater fra begge grupper, forklarer Merete Nordentoft

»Vi ved ikke, i hvor høj grad deres prognose skyldes behandlingen, selvom nogen helt sikkert har fået det bedre af behandlingen. Men vi har set på, hvilke prædiktorer der er for at komme sig. Det er meget tydeligt, at de, der er vokset op med begge forældre og har taget studentereksamen, klarer sig bedst,« siger hun.

Psykotiske klarer sig
Symptomerne på skizofreni er delt ind i henholdsvis de psykotiske og de negative symptomer, og det er de negative symptomer, som er baggrunden for, at skizofreni i gamle dage blev kaldt ungdomssløvsind.

Mens psykoserne ofte responderer godt på medicinsk behandling, har patienter med en stor grad af negative symptomer i form af f.eks. social tilbagetrækning og passivitet ofte sværere ved at komme sig over deres sygdom.

Omvendt behøver psykoser ikke at have så vidtrækkende konsekvenser for patienterne. Ifølge Merete Nordentoft har en fjerdedel af dem, der arbejder, haft en psykose i løbet af de seneste to år, og det viser, at selv de patienter, som er kortvarigt indlagt, ikke er mere syge, end at de kan passe et arbejde godt nok til ikke at blive fyret.

Sådan går det patienter med skizofreni

• 19 pct. opnår ’full recovery’. Det betyder, at de hverken har psykotiske eller negative symptomer, at de ikke har været indlagt sidste to år, og at de kan arbejde eller tage en uddannelse.
• 15 pct. opnår afgørende bedring (remission), men ikke full recovery.
• 53 pct. opnår ikke remission af både psykotiske og negative symptomer, men kan bo for sig selv uden lange indlæggelser.
• 13 pct. bor på institution (bocenter eller bofællesskab) eller har lange indlæggelser.
• Kilde: Professor Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København på Bispebjerg Hospital. Fem års opfølgning på 547 patientforløb, hvoraf halvdelen var en del af OPUS-projektet de første to år.

OPUS

• OPUS er et tilbud om intensiv psykosocial behandling til unge med psykoselignende symptomer.
• OPUS startede i Århus og København i 1998 som et toårigt behandlings- og forskningsprojekt. Forskningen har vist, at en tidlig indsats har en meget positiv effekt.
• Opus blev efter projektperioden et permanent ambulant behandlingstilbud, og der er siden også åbnet et center i Odense.
• OPUS-teamet kan bestå af psykiatere, psykiatriske sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter eller afspændingspædagoger og erhvervskonsulenter.
• Det seneste forskningsprojekt, som er i gang, er en undersøgelse af, i hvor høj grad det vil hjælpe patienterne at udvide OPUS-behandlingen fra to til fem år.