Hvordan kunne det gå så galt, at både Region Hovedstaden og Midtjylland har opsamlet enorme underskud på driften af sygehusene?

Det skal sundhedministeren nu forklare Folketingets sundhedsudvalg efter SF har kaldt ministeren i samråd om sagen.

»De berørte hospitaler oplyser, at de har behandlet væsentlig flere patienter, end der var budgetteret med. Det tyder på, at regeringen har undervurderet behandlingsbehovet. Derfor må vi have sundhedsministeren til at forholde sig til, om forudsætningerne for de økonomiaftaler, regeringen har indgået med regionerne, har været holdbare,« forklarer Jonas Dahl, sundhedsordfører i SF, i en pressemeddelse.

»De økonomiske rammer må justeres«
Tidligere har også Overlægeforeningens formand Erik Kristensen opfordret ministeren til at undersøge årsagerne til, at både Midtjylland og Hovedstaden endte 2009 med et underskud i omegnen af 3-400 millioner kroner.

Det får han nu med SF's mellemkomst.

»For SF er det afgørende, at der satses mere på at udvide behandlingskapaciteten i det offentlige. Det er sådan, at vi får mest sundhed for pengene. Derfor må vi til bunds i baggrunden for de bebudede fyringer. Hvis budgetoverskridelserne i regionerne alene skyldes, at flere patienter er blevet behandlet, så må de økonomiske rammer justeres,« siger Jonas Dahl.

Hvad er et samråd?

Et samråd er et møde i et af Folketingets stående udvalg, hvor en minister af udvalgets medlemmer er indkaldt for mundtligt at redegøre for en given aktuel sag.

Samrådet fungerer dermed som en af folketingsmedlemmernes muligheder for at udøve kontrol med regeringen.

Som oftest besvares spørgsmål til ministrene skriftligt, og samrådet er derfor udtryk for at udvalget ikke finder et skriftligt svar tilstrækkeligt.

Det kan enten skyldes, at tidligere svar har været utilfredsstillende eller at der er tale om en sag, som et flertal i udvalget finder meget vigtig.

Kilde: Wikipedia

SF's tre samrådsspørgsmål til ministeren

  1. Ministeren bedes redegøre for årsagerne til, at der nu må foretages fyringer af sundhedsfagligt personale på hospitaler ude i regionerne.
  2. Er det ministerens opfattelse, at økonomiaftalerne for 2009 og 2010 har tildelt regionerne tilstrækkeligt med midler set i forhold til de behandlingsgarantier, der er trådt i kraft, og udviklingen i patientantallet?
  3. Er ministeren enig i, at regionernes bebudede reduktioner i sundhedsfagligt personale vil sænke de offentlige hospitalers behandlingsmæssige kapacitet, og agter ministeren i givet fald at tage nogen initiativer for at undgå reduktionerne?