Sygehusene i hele landet har siden januar kørt med mørklagte regnskaber og produktionstal, fordi Sundhedsstyrelsen ikke kan få sine IT-systemer til at fungere. Trods talrige henvendelser til styrelsen er problemet ikke blevet løst, og mørklægningen medfører nu, at sygehusene må begynde at lægge en dæmper på behandlingsaktiviteten, siger sygehusdirektør Per Askholm Madsen, Vejle Sygehus. Miseren har også lammet budgetlægningen i regionerne, der er rasende på styrelsen og Indenrigs- og sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen bebuder dog en løsning snarest.
»Det er rigtigt, at vi har haft problemer at levere data til sygehusene og til regionerne og kommunerne, men vi arbejder på højtryk og regner med, at vi kan have en løsning klar inden påske, så vi kan begynde at levere tallene til sygehusene, regionerne og kommunerne,« sagde konstitueret medicinaldirektør Else Smith tirsdag, kort efter at styrelsen var kaldt til hastemøde i Indenrigs- og sundhedsministeriet med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
I regionerne er man fortørnede over, at Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og sundhedsministeriet ikke har taget opgaven med at sikre sygehusenes budgetter mere alvorligt.
Danske Regioners formand, Bent Hansen (S) skriver i et brev til Lars Løkke Rasmussen (V), at Sundhedsstyrelsen har fået 75 mio. kr. fra de nedlagte amters bloktilskud, som bl.a. skulle sikre, at der fra 1. januar 2007 er styr på sygehusenes regnskaber, der i alt er på ca. 50 mia. kr., og pengestrømmene mellem stat, regioner og kommuner.
»Det er derfor helt uacceptabelt, at jeg her i marts kan konstatere, at vi endnu ikke kan føde informationssystemerne
Det efterlader mig med et indtryk af, at de centrale sundhedsmyndigheder ikke prioriterer den opgave, som de har påtage sig tilstrækkeligt,« skriver regionsformanden.
Kører bil uden lys på
Det var Per Askholm Madsen, som først gjorde opmærksom på sygehusenes problemer. Og han peger på, at det nu begynder at få konsekvenser for sygehusenes behandling:
»Situationen er den, at samtlige sygehuse i Danmark ikke ved, hvor vi befinder os, og det gælder både vores økonomi og vores behandlingsaktivitet. Det svarer til at køre i bil på en mørk landevej uden lys på, og det eneste fornuftige man kan gøre i den situation, er at lette foden fra speederen og være klar til at bremse ned og i øvrigt håbe, at der er bump i vejkanten, der kan give os en advarsel, inden vi ryger i grøften,« siger han.
Problemet for sygehusene er, at de sender alle data om behandlingsaktivitet ind til Sundhedsstyrelsen, som så skulle udregne værdien af det samlede antal behandlinger. På den måde kan sygehusene og de enkelte afdelinger løbende holde øje med, om aktiviteten giver overskud eller underskud og rette ind efter det. Men IT-problemerne i styrelsen betyder, at sygehusene ikke får nogen data retur og derfor ikke ved, om man er ved at opbygge et stort overskud eller underskud.
»Men problemet er, at sygehusene har en bremselængde på et halvt år eller mere. Så lang tid tager det at tilpasse store organisationer, når der er udsigt til røde tal i regnskaberne, og derfor er vi nødt til at begynde at være forsigtige,« siger Per Askholm Madsen.
Administrerer drg-system
Når Sundhedsstyrelsen spiller en central rolle i beregningen af sygehusenes økonomi, skyldes det, at styrelsen administrerer drg-systemet, der sætter en pris på hver eneste behandling. Styrelsen har også det avancerede udstyr, der i løbet af en nat kan regne værdien ud på den foregående dags behandlingsaktivitet på et sygehus, men man mangler at finde en teknisk løsning, så disse beregninger kan sendes tilbage til sygehusene.
Det er dog ikke den eneste forklaring. Else Smith peger på, at det også er svært at skaffe kvalificerede medarbejdere til opgaven, og at alle data-systemer skulle lægges om i forbindelse med strukturreformen.
Ud over problemerne med at holde snor i sygehusenes aktivitet har IT-problemerne i Sundhedsstyrelsen også medført, at sygehusenes regnskaber fra sidste år ikke kan gøres op, og det betyder, at arbejdet med at lægge budgetter for næste år forsinkes til skade for udviklingen af nye behandlingstilbud, påpeger Per Askholm Madsen.
Ole Felsby