Den storstilede plan om at samle al akut behandling på 20 såkaldte superhospitaler, som regeringen, Sundhedsstyrelsen og regionerne står bag, falder til jorden med et brag, hvis regeringen fastholder et blankt nej til flere penge til sygehusbyggeri.
Så firkantet er meldingen fra Danske Regioners formand, Bent Hansen (S).
Han anklager Venstre for løftebrud, før forhandlingerne om sundhedsvæsenets økonomi næste år går ind i den afgørende fase denne weekend. Også den ambitiøse model for et nyt, landsdækkende kvalitetssystem er i farezonen.
Løftebrud
Regeringen har lovet at give 15 mia. kr. til opførelse af nye hospitaler i hele landet, suppleret med 15 mia. kr., som tages fra de penge, regionerne normalt får til at vedligeholde og ombygge sygehuse for.
Men de penge slår slet ikke til, mener regionerne. De peger på, at Venstre op til sidste valg åbnede for, at regionerne samlet kunne hente 80-90 mia. kr. til nye sygehuse og en gennemgribende modernisering. I et valgoplæg pegede partiet således på, at de nye sygehuse ville være så effektive, at det kunne finansiere lån til byggeri på 30 mia. kr.
»Vi har hidtil lænet os op ad meldingen om, at der ville være en låneadgang på 30 mia. kr. ud over de 25 plus 15 mia. kr., som regeringen har afsat. Men nu siger finansministeren, at der ikke er nogen låneadgang. Det er løftebrud,« siger Bent Hansen.
De 25 mia. kr., som regeringen har afsat, er i fuld gang med at blive fordelt til byggeri af nye sygehuse i Skejby, Odense og flere andre steder.
Sundhedsstyrelsen, regeringen og regionerne har lagt op til at samle al akut behandling på knap 20 såkaldte superhospitaler og dermed halvere antallet af sygehuse med akut behandling.
Når der ikke åbnes for flere penge de næste ti år, vil det derfor gå ud over de øvrige hospitaler, der er udset til at være rygraden i den nye struktur, siger Bent Hansen.
En stor del af disse hospitaler skulle efter planen bygges om for at kunne huse alle specialer og det akutte beredskab, men det er ikke muligt inden for de rammer, som regeringen har meldt ud.
»Konsekvensen er, at vi ikke har penge til at indrette de ny akutte hospitaler, og dermed falder hele arkitekturen i det fremtidige sundhedsvæsen til jorden. Det vil være helt umuligt for os at leve op til Sundhedsstyrelsens krav til akutberedskaberne inden for de rammer, som regeringen lægger op til,« siger Bent Hansen.
Ud over penge til sygehusbyggeri beder regionerne om 2,7 mia. kr. ekstra til driften af sygehuse i 2010. De skal dække ny medicin, nye behandlinger, kræft- og hjertepakker og ikke mindst genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg, som regionerne frygter kan blive en dyr affære.
Men finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har blankt afvist kravet om flere penge til det udvidede frie sygehusvalg, og i regionerne frygter man, at det trækker op til et sammenbrud.
Kommunerne får måske broderparten
De seneste år er regionerne gået fra forhandlingsbordet med en større vækst i de økonomiske rammer end kommunerne.
Men kommunerne har slået sig kraftigt i tøjret i år, og med udsigt til et vigtigt kommunalvalg til efteråret kan regeringen være tilbøjelig til denne gang at lade kommunerne få broderparten af den vækst, som er til rådighed.
Hvis der er lagt op til stramme økonomiske vilkår, kan indsatsen for højere kvalitet blive offer.
Sidste år udskød regeringen og regionerne indførelsen af Den Danske Kvalitetsmodel, der er det hidtil mest ambitiøse projekt på området. Regionerne har tidligere beregnet, at det vil koste 200-400 mio. kr., men det kan blive nødvendigt at skære modellen til, så den bliver billigere, siger Bent Hansen.
»Hvis Den Danske Kvalitetsmodel skal blive til noget, er vi nødt til at indføre den nu. Vi kan ikke udsætte den en gang til. Min fantasi rækker ikke til, at den bliver opgivet, men du hører mig ikke sige, at der ikke kan ske forandringer i den danske kvalitetsmodel. Det er rigtigt, at der er utrolig mange kontrolpunkter og utrolig mange procedurer i modellen, og det ville bestemt være en fordel at få nogle mere enkle mål. Så man kan ikke afvise, at der kommer en enklere model ind i forhandlingerne,« siger Bent Hansen.
Kort før Finansministeriet havde indbudt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner til møde om næste års økonomi, var det ikke muligt at få kommentarer til Danske Regioners ønsker.
I Sundhedsministeriet udløste ordet »økonomiforhandlinger« prompte et »ingen kommentarer«, og kommunikationschef i Finansministeriet, Søren Gregersen, blev tilsvarende ordknap om, hvilke rammer regeringen har for forhandlingerne.
Iagttagere vurderer dog, at en låneadgang på op til 30 mia. kr. er problematisk, fordi den finansieringsform vil medføre, at staten kommer til at betale regningen. Regeringen vil ganske enkelt ikke kunne sikre sig, at pengene går til de formål, som regionerne låner til.
Hvis staten åbner for låneadgang til 30 mia. kr., vil regionerne regne afdrag til lånene ind i de kommende års budgetter, og så risikerer staten at komme i den situation, at regionerne vil have flere penge og skubber ansvaret for besparelser over på staten.
Det kan føre til, at staten må tage skraldet for upopulære besparelser i regionerne, lyder vurderingen.
I stedet bør regionerne selv præcisere, hvor mange penge de forventer at kunne hente ind via en mere effektiv drift på de nye og moderniserede sygehuse. Til dato har regionerne været »mere end påholdende« med at komme med den slags oplysninger, hedder det.