Ledelsen på Herlev har til morgen gennemført en bebudet massefyring af personalet, hvor 160 medarbejdere blev prikket.
»Vi blev alle bedt om at møde op kl. 7.30, afdelingssygeplejersken delte kuverter rundt, og i den stod der om vi var fyret eller ej. Folk græd, uanset om de var fyret eller ej, fordi vi var så berørte af situationen,« fortæller Marie Welling, der er sygeplejerske på onkologisk afdeling, til DR P4 København.
Hun og andre af hospitalets sygeplejersker har valgt at tage sørgebind på for at markere, hvor hårdt de synes, det er, at så kollegerne blivel fyret i dag, skriver DR.
»Lortedag«
Fyringerne har formiddagen igennem skabt dårlig stemning.
»Folk bliver meget chokerede, og folk bliver så synligt påvirket af det her, at de mister ordene. Det er en lortedag for alle,« sigerhospitalspræst Tom Kjær til DR.
Fyringsrunden er en del af Herlevledelsens spareplan, der skal indhente besparelser på 195 millioner kroner efter et merforbrug i både 2008 og 2009.
Mikkel Aabenhus Hemmingsen