Hvor skal klinikken være om tre-fem år? Det spørgsmål bør man stille sine måske fremtidige kompagnoner, før man køber sig ind i en delepraksis, mener Alexander W. von Wallfeld. For ligesom et ægteskab kan det gå grueligt galt, hvis man ikke tænker sit ja igennem.
»Først og fremmest skal man snakke om, hvad man vil med klinikken. Det er der desværre nogle som undlader. Man skal turde være konkret og sige: Det synes jeg mangler, og det her kunne jeg godt tænke mig at gøre i løbet af de næste par år,« siger han.
Selv var Wallfeld vikar i to år, før han fandt sig til rette i et kompagniskab i Hillerød. Han nåede at arbejde i ti forskellige praksisser, men har aldrig fortrudt det. For det var en vigtig læretid, forklarer han.
»Jeg fik set en bred vifte af nuancer i praksislivet ved at komme ud som vikar. Det var hårdt og stressende, men ufatteligt lærerigt. Så står man ikke med en praksis på hånden, som man er helt sikker på, vil jeg råde folk til at komme ud og være vikar mange forskellige steder. Ellers er risikoen, at man bliver hængende i den praksis, hvor man blev uddannet. Men tit er det et tilfælde, når der dukker et sted op, som passer perfekt til ens profil,« siger Wallfeld.
Sammen med Marie-Louise Oxhøj, speciallæge i almen medicin og alment praktiserende læge Christina Schou sætter Wallfeld fokus på vejen mod det første praksiskøb.
Arbejdsdeling
Et vigtigt kriterium for et velfungerende kompagniskab er en klar arbejdsdeling. Her kan det være risikabelt for en vikar at vælge det første det bedste. For som nytilkommen risikerer man hurtigt at blive assimileret ind i ledelsesproblemerne, advarer Wallfeld.
»Ledelsesformer varierer utroligt meget. Nogle steder har man en konsensusstyreform, hvor beslutninger bliver truffet over frokostbordet. Man uddelegerer ikke ansvaret, og det er en farlig måde at lede en praksis på. Man skal tage sig tid til at lede og gøre det helt formelt med dagsorden og beslutningsreferater. I vores klinik har vi en meget klar arbejdsdeling. En af lægerne tager sig af alle kurserne, en anden tager sig af regnskabet og en tredje tager sig af det praktiske omkring driften,« siger han.
Og netop samspillet med kollegaerne er helt centralt for Wallfeld. For selvom økonomien skal være i orden, er samarbejde fundamentet for en god dagligdag.
»Selvfølgelig skal der være økonomi i dét. Men medmindre man har meget høje økonomiske krav, skal det nok gå. Der er jo ikke nogen praktiserende læger, som mangler smør på brødet,« siger han.
Katten i sækken
Alexander W. von Wallfeld ville ikke kunne undvære sine kompagnoner. Men han erkender, at læger er forskellige, og at nogle er bedst tjent med en solopraksis. Men også her lurer farer. Især, hvis man øjner en god handel i udkantsdanmark.
»Der er gode handler at gøre i udkantsområderne. Men områder som Nordvestjylland og Sydsjælland er stort set lægeløse. Her bør man gøre sig nogle tanker om, hvordan rekrutteringsgrundlaget ser ud på sigt. Det er ikke nødvendigvis særligt tilfredsstillende, hvis man hele tiden får flere og flere patienter og ventetiderne vokser. For mange læger betyder det i dag, at den opsparing i goodwill, de havde regnet med, har vist sig slet ikke at være så god alligevel,« siger han.
Tænk før du køber
Dagens Medicin har bedt Alexander W. von Wallfeld om hans bud på de tre vigtigste overvejelser, man bør gøre, før man køber sin første praksis. Her er de:
- Hvilken type praksis vil jeg have og hvor?
- Hvem kommer jeg til at arbejde sammen med i den aktuelle klinik?
- Hvilke visioner har jeg for klinikken og deles de af de andre i klinikken?