Når du køber et skrabelod, er der formentlig en mio. kr. i gevinst på en ud af 500.000 lodder. Hvis hvert lod koster 25 kr., så koster det i gennemsnit 12,5 mio. kr. at få en gevinst på en mio. kr. At købe skrabelodder for at vinde penge er ikke helt rationelt, men det giver naturligvis spænding. 

Når du investerer dine penge, hvad enten det er i et holdingselskab eller på din pension, er der elementer, der minder om skrabelodderne. Du betaler nemlig højere omkostninger, jo større risiko du tager. 

Omkostningerne stiger i takt med formuens størrelse
Ud over at omkostningerne i gennemsnit stiger, jo større risiko du tager, er der også en generel tendens til, at omkostningerne stiger i takt med størrelsen af det beløb, du investerer. Det skyldes, at omkostninger bliver beregnet som en procentdel af det beløb, du investerer. Der er naturligvis mere arbejde ved at investere og administrere 50 mio. kr. i forhold til 10 mio. kr., men der er også en grænse for, hvor meget mere arbejde der er. Der er i hvert fald ikke fem gange så meget arbejde med at passe 50 mio. som 10 mio.

Ofte ses forskellige rabatordninger, hvor prisen, som en procentdel af formuen, falder, jo større formuen er. Men alt for tit betaler du med en større formue uforholdsvis meget for det samme stykke arbejde, i forhold til hvis du har en mindre formue.

Hvor billigt kan man få administreret sine penge?
I grafikken er vist eksempler på, hvad forskellene mellem de billige og dyre løsninger er, i forhold til den risiko og det afkast, man ønsker at købe, samtidig med at formuen varierer i størrelse. De billige løsninger er passive investeringer, hvor der handles mindst muligt. De aktive og dyrere løsninger er investeringsforeninger, hvor jeg har brugt et gennemsnit — det kan altså sagtens være dyrere i virkeligheden.

Hvis din formue kun ligger i investeringsforeninger, vil omkostningerne stige som en procentdel af formuen, jo flere af dine penge der sættes i aktier. Det skyldes, at aktieinvestering gennem investeringsforeninger er dyrere end obligationer. Som jeg skrev i begyndelsen af artiklen — ønsker du højere afkast, betaler du højere omkostninger med denne løsning, og det uanset hvilken størrelse formue du har. Du begynder med at betale omkring 0,8 pct. for at sætte alle pengene i obligationer og ender med to pct. af formuen for at sætte alle pengene i aktier.

Med de billige løsninger sætter du flere og flere penge i enkelte aktier og obligationer, jo større din formue er. Det skyldes, at du med en større formue har bedre forudsætninger for at sprede risikoen og ikke er så afhængig af fonde. Dermed stiger omkostningerne ikke så kraftigt som med investeringsforeningerne, selvom du øger risikoen. 

Selv med alle pengene i aktier og en formue under fem mio. kommer du stort set ikke over en halv pct. i omkostninger. Det kan du holde op i mod de to pct. med en gennemsnitlig global investeringsforening. Har du en større formue, kan du let komme ned omkring 0,2-0,3 procent, fordi fondene nu bruges i mindre grad.

Høje omkostninger holder din formue som gidsel
Så hvorfor betale for meget for at få administreret dine penge? Du regner måske med, at hvis du betaler højere omkostninger, så får du også et højere og mere stabilt afkast? 

Det synspunkt bliver aktualiseret i min anden artikel, hvor en undersøgelse af over 3.100 investeringsfonde viser, at de billige fonde i gennemsnit gav et afkast på 0,8 procent mere om året end den dyre. Og det er vel at mærke i mere end 20 år! De historiske resultater viser med al tydelighed, at der er behov for discountløsninger — og det gælder, måske lidt overraskende, især de mere velhavende opsparere.