Telemedicin giver Grønlands sundhedsvæsen et kæmpeløft

Det grønlandske sundhedsvæsen slås dagligt med en række store udfordringer: Mangel på uddannet personale, enormt lange afstande og dårligt vejr betyder, at mange patienter må vente dage, uger og måneder på den rette behandling. Det kan koste menneskeliv, og det koster rigtig mange penge. I fremtiden skal telemedicin være med til at sikre hurtigere og bedre behandling af landets syge.

Første carts sat op
Den lille bygd Arsuk i det sydlige Grønland er på mange måder en typisk grønlandsk bygd. Blandt de omkring 150 indbyggere er der intet uddannet sundhedspersonale, og der er flere timers transport til nærmeste hospital. Bliver man syg eller kommer ud for en ulykke, er eneste mulighed at blive undersøgt på bygdens sygeplejestation. Her er der hverken læge eller sygeplejerske, men den lokale medicindepotforvalter kan udskrive medicin efter samråd med det regionale sygehus (Dronning Margrethes Sundhedscenter i Paamiut), eller sygehuset kan iværksætte en evakuering af patienten, hvis det skønnes nødvendigt.

Eneste alternativ til sygeplejestationen er selv at tage en båd og sejle de omkring tre timer til sundhedscentret i Paamiut, eller man må vente til en af de cirka fire gange om året, hvor der kommer en læge forbi. Aviaja Jensen er medicindeportforvalter i Arsuk. Hun har været på forskellige korterevarende kurser, der skal hjælpe hende til at kunne fungere som øjne, ører og hænder for personalet på hospitalet i Paamiut.

»Vi plejer at kigge på patienten og så ringe til Paa-miut og tale med en læge eller sygeplejerske for at få at vide, hvad vi skal gøre,« forklarer Aviaja Jensen.

For lægerne på Paamiut Sundhedscenter og Grønlands øvrige hospitaler er det selvsagt ikke let at stille en diagnose over telefonen, men med indførelsen af telemedicin bliver det formentlig bedre. Det regner Aviaja Jensen i hvert fald med.

»Jeg tror, arbejdet bliver nemmere for os nu, og folk i bygden har meget store forventninger til det,« siger hun.

Arsuk er den første grønlandske bygd, der har fået et apparat, en såkaldt cart, til telemedicin. Onsdag 22. oktober var stort set hele bygdens befolkning mødt op på sygeplejestationen, da den telemedicinske cart ankom. Aviaja Jensen og hendes kollega på sygeplejestationen er nu i fuld gang med at blive oplært i at bruge udstyret, der er så nemt, at en 7. klasse-elev kan lære det på få dage.

En lille revolution
Inden udgangen af 2010 skal i alt 77 carts sættes op, så samtlige byer og bygder med mindst 50 indbyggere har en. Cheflæge i Grønland, Birgitte Asmin Schurizek, forventer, at telemedicin bliver en mindre revolution af det grønlandske sundhedsvæsen.

»Det kommer til at give et kæmpe kvalitetsløft. Folk vil kunne få en hurtigere og bedre behandling. Et barn med ondt i øret kan nu blive behandlet på få minutter derhjemme, hvor det hidtil måske har måttet nøjes med noget smertestillende, indtil der kom en læge til bygden, eller familien kunne komme ind til det nærmeste hospital,« forklarer Birgitte Asmin Schurizek.

Mere effektiv
En anden stor fordel ved telemedicin er, at det bliver nemmere at vurdere, om og hvordan en evakuering skal foregå. En læge i det sydlige Grønland oplevede for nylig, at han på en enkelt weekend evakuerede to hjertepatienter, hvor det efterfølgende viste sig, at der ikke var noget alvorligt galt. Det kan undgås i fremtiden, hvor det telemedicinske udstyr kan sende ekg-diagrammer, blodtryk og puls med mere til lægen, som på den baggrund kan vurdere, om en evakuering er nødvendig. Desuden kan lægen, eventuelt i samråd med en specialist på Dr. Ingrids Hospital i Nuuk, med det samme vurdere, om patienten skal evakueres til det regionale sygehus, til Nuuk eller til et hospital uden for Grønland, typisk Rigshospitalet. I dag skal patienten først omkring det lokale sygehus til undersøgelse, for derefter eventuelt at blive sendt videre.

Med de store afstande i Grønland kan der spares mængder af tid og penge.

»Hvis vi har en patient med akut blindtarmsbetændelse i Thule helt oppe nordpå, så skal vi starte en flyver her fra Nuuk. Det tager fire timer hver vej. Det er afstande, der vil noget. Det koster en formue, og indimellem går det galt, men det er nu forbavsende, hvor ofte det går godt,« siger Kent Kleinschmidt, lægefaglig chefkonsulent på projektet.

Administrator i Grønlands sundhedsvæsen, Søren Rendal, forventer, at det grønlandske sundhedsvæsen vil kunne spare omkring 10 mio. kr. årligt på evakueringer. I år har man indtil videre brugt 18 mio. kr. alene på evakueringer internt i Grønland.

Ikke en spareøvelse
Umiddelbart kunne man frygte, at telemedicin bliver indført primært for at spare på sundhedsbudgetterne, og at maskinerne skal overtage fra sundhedspersonalet. Men landsstyremedlemmet for sundhed, Ark’alo Abelsen, har garanteret, at indførelsen af telemedicin ikke må koste en eneste stilling i sundhedsvæsenet. Den lægefaglige chefkonsulent på projektet, Kent Kleinschmidt, er da heller ikke bekymret for, at telemedicin i højere grad vil medføre besparelser end øget kvalitet i behandlingen.

»Jeg kan kun se det som et ufatteligt kvalitetsløft. Vi har kigget meget på erfaringerne i Alaska, som på mange måder ligner Grønland, og hvor man har haft telemedicin i 10 år, og der har man kun positive erfaringer. Medarbejderne bliver dygtigere, og patienterne får meget hurtigt tillid til systemet,« siger Kent Kleinschmidt.

Af Asger Lind krebs dm@dagensmedicin.dk

Sådan virker telemedicin i Grønland

En telemedicinsk cart består af en computer tilkoblet internettet. Til computeren er koblet:

• Otoskop, til at kigge i ører
  
• Tandkamera, der kan fotografere alle sider af tænderne
  
• EKG-apparat, til at måle hjerteaktivitet
  
• Scop, til at måle blodtryk, puls, iltmætning og temperatur
  
• Digitalkamera, især til billeder af hud
  
• Videokamera, til at filme større områder af kroppen
  
• Computeren gemmer data fra undersøgelsen og sender dem videre til en server, hvorfra de kan hentes på enhver computer med internetadgang.

Det grønlandske sundhedsvæsen

• Der bor cirka 57.000 i Grønland fordelt på mere end to millioner kvadratkilometer.
• Der er ét landshospital, Dr. Ingrids Hospital i Nuuk
  
• Der er 16 distriktssygehuse og 60 sygeplejestationer i bygder og små byer
  
• Alle byer og bygder med mindst 50 indbyggere får opstillet en telemedicinsk cart inden udgangen af 2010
  
• Der er afsat 26,5 millioner kroner til opstarten af projektet.