Det er glædeligt, at Radikale Venstre sætter fokus på udbredelsen af telemedicin, men partiets plan om at tilbyde telemedicinsk behandling til 35 pct. af udvalgte kronikergrupper inden 2015 har også mangler.

Sådan lyder vurderingen fra overlæge Klaus Phanareth, formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin og forskningsleder på Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital.

»Det er supergodt med initiativer, som forsøger at udbrede telemedicinen, men der bliver nødt til at være en klarere plan for hvordan, investeringerne skal give de resultater, som politikerne gerne vil have. Vi har set masser af eksempler på, at penge til sundheds-it og telemedicinske projekter er endt i et stort, sort hul. Løsningen ligger i en åben digital infrastruktur og nytænkende organisitoriske rammer som fremmer en behovsdrevet, innovativ udvikling af telemedicinske- og velfærdsteknologiske løsninger. Hvis man ikke er parat til at ændre rammerne og tankegangen for hvordan udvikling- og innovationsprojekter i et sektoropdelt sundhedsvæsen bedst opnåes, nemlig styret og drevet fra patient- og klinikerniveauet i et tværsektorielt ejerskab, får vi aldrig de virkelige gevinster at se,« siger han.

»Men det er trods alt et kæmpe skridt i den rigtige retning, at telemedicin nu er kommet så langt frem i bevidstheden hos politikerne, og det er godt, at Radikale Venstre har konkrete målsætningerne for at sikre patienter tilbud om telemedicinsk behandling,« tilføjer Klaus Phanareth.

Digitaliseringsreformen, som Radikale Venstre kalder deres udspil, blev præsenteret i går på partiets sommergruppemøde.

Kræver mentalitetsændring
For at udbrede telemedicin i sundhedssektoren er Radikale Venstre klar med en pulje på 500 mio. kr. til indkøb af teknologi til kommuner og regioner.

Samtidig vil partiet allerede fra 2012 ændre i DRG-taksterne, som hidtil har været en kæp i hjulet for at inddrage teknologien i patientbehandlingen, fordi sygehuse og læger går glip af indtægter, når patienten ikke længere møder op personligt, og dermed mister incitament til at tage ny teknologi i brug.

Men selvom nye afregningsmodeller er en kærkommen ændring, så mangler politikerne fortsat at tage fat på den væsentligste forhindring for udbredelsen telemedicin, mener Klaus Phanareth.

»Det er selve organiseringen af sundhedssektoren, der er den væsentligste forhindring, for telemedicin bevæger sig på tværs af sektorgrænserne, og det har de eksisterende organisationer svært ved at håndtere  – og her er afregningsystemer kun ét eksempel. Kulturer, holdninger og modviljen mod forandringer står også i vejen,« siger han og uddyber:

»Vi sidder stadig fast i en sektortankegang, som det er nødvendigt at ændre grundlæggende ved. Der skal simpelthen en fuldstændig mentalitetsændring og en organisatorisk nytænkning af sundhedsvæsenet til, så vi bevæger os derhen, hvor patientens behov er i centrum, og det ikke er patienterne, der skal indrette sig efter, hvad sundhedssektoren kan tilbyde,« siger han og tilføjer:

»Det er netop hvad telemedicin har potentiale til at gøre.«

En ny organisering er netop ét af de problemer, som et nyt nationalt rådgivende udvalg under myndigheden National Sundheds-it (NSI) ventes at behandle. Klaus Phanareth er én af de personer, der er udpeget til at tage plads i udvalget.

NSI ventes i løbet af få dage at offentliggøre udvalgets sammensætning.