En simpel test af udåndingsluft foretaget af en praktiserende læge kan måske i fremtiden hjælpe med at opdage kræft tidligere.
Det viser et israels forskningsresultat offentliggjort i British Journal of Cancer.
Forskerne har udviklet en elektronisk næse med nanopartikler, som i forsøg med 177 patienter med succes har været i stand til ikke alene at opdage kræft med også at skelne mellem bryst-, tarm-, prostata- og lungekræft.
»Hvis vi kan bekræfte disse tidlige resultater i større studier, kan denne nye teknologi sammen med skanninger udvikle sig til en simpel måde at opdage kræft tidligt,« siger medforfatter og professor Abraham Kuten til den britiske avis The Guardian.
Afgiver særlig lugt
Tidligere forskning har vist, at kræftceller afgiver visse kemikalier, som måske kan bruges til at diagnosticere en kræftsygdom.
Blandt andet har hunde og mus i mindre studier været brugt til at opsnuse en kræftdiagnose.
Der er dog endnu lang vej, førend praktiserende læger kan begynde at teste patienternes ånde.
»Det er vigtigt at huske på, at det her kun er et lille studie på et meget tidligt stadie og det er nødvendigt med meget mere forskning i hvorvidt udåndingsluft kan bruges til at opdage kræft,« siger Lesley Walker fra organisationen Cancer Research UK til avisen.
Kilde
Mikkel Aabenhus Hemmingsen