I to tilfælde har Arbejdsskadestyrelsen brugt sin særlige beføjelse til at afgøre hastesager med en såkaldt formandsafgørelse, fordi den tilskadekomne var så syg, at der var en risiko for, at vedkommende ville dø, inden styrelsen fik forelagt sagen for Erhvervssygdomsudvalget.
»Det er heldigvis sjældent, at vi står i en situation, hvor der er brug for så hurtig en afgørelse. Men af hensyn til retssikkerheden for den enkelte er det naturligvis en mulighed, vi benytter, når det er nødvendigt,« siger direktør i Arbejdsskadestyrelsen, Anne Lind Madsen i en pressemeddelelse.
En arbejdsskadeerstatning er en personlig erstatning, og derfor kan det haste med at få færdigbehandlet en erstatningssag. Hvis den kræftramte dør, inden styrelsen har truffet en afgørelse, bortfalder en eventuel erstatning helt, og kan altså heller ikke indgå som en del af boet efter den tilskadekomne.
Ud over de to hastesager har Erhvervssygdomsudvalgt i de først otte måneder af 2009 anerkendt 17 ud af 45 sager om brystkræft efter natarbejde. I alle tilfælde har det drejet sig om læger, sygeplejersker eller sygehjælpere, der har fået en erstatning.
Fælles for de anerkendte sager er, at der er tale om natarbejde i mindst 20-30 år og mindst en gang om ugen. Samtidig er der ikke i de sager andre væsentlige faktorer, der kan være årsag til brystkræften.
Arbejdsskadestyrelsen afventer i øjeblikket en rapport om brystkræft som følge af natarbejde fra det internationale cancer-institut, IARC. Når rapporten ligger klar skal Erhvervssygdomsudvalget tage stilling til, om påvirkning fra natarbejde skal optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Hvis det bliver resultatet, kan sager om brystkræft efter natarbejde fremover behandles af styrelsens sagsbehandlere uden at skulle til vurdering i Erhvervssygdomsudvalget.