Kan personalet grine sammen, er der luft i hverdagen, og er patienterne glade?
Det er ikke kun økonomien, der spiller ind, når læger skal købe praksis. Trivsel og den goodwill, som praksis har opbygget hos patienterne, har i de seneste år fået større indflydelse.
»Tidligere var det især vigtigt for de nye købere, at praksissen lå i et bestemt område, typisk tæt på universitetsbyerne. Nu kan vi se, at køberne fokuserer mere på praksisser, som fungerer godt og har god trivsel, og de er derfor mere villige til at gå på kompromis med beliggenhed og økonomi for at få en praksis,« fortæller Troels Løvschall, der er statsautorisetet revisor i revisionsfirmaet Deloitte.
De rådgiver om og assisterer 15-20 pct. af landets almene praksisser.
Mange læger, der køber en almen praksis, har inden købet arbejdet et tidsrum i den praksis, de overvejer at købe, for at se, hvordan den fungerer på daglig basis.
Det giver mulighed for at bedømme, hvordan den daglige omgangstone blandt praksissens ansatte er, samt hvilket renommé, lægen gennem årene har opbygget hos patienterne.
Hjælpepersonale giver god økonomi
Kigger man mere overordnet på økonomien hos de praktiserende læger, så er struktur og hjælpepersonale opskriften på økonomisk overskud.
»Vi kan se, at dem, som klarer sig godt økonomisk, er dem, som har struktureret arbejdet godt, og som har ansat hjælpepersonale i klinikken. Det giver et godt arbejdsmiljø og -flow og i sidste ende et positivt plus på bundlinjen,« fortæller Troels Løvschall.
Et fåtal af praktiserende læger har ingen fast revisor tilknyttet klinikken. Det kan være uproblematisk, men kan også føre til, at lægerne snyder sig selv for skattefordele, de er berettigede til.
»I de værste tilfælde, ser vi læger, som er kommet i kløerne på skattevæsnet, fordi de ikke kender reglerne ordentligt. Vi møder læger, som er så dedikerede, at de glemmer, at de også skal en ordentlig løn for det, de laver,« siger Troels Løvschall.
Lægedage 2009