Ekspertpanelet: Væsentlig mere kortsigtet og mindre ambitiøs sygehusplan end i de øvrige regioner. Der bliver kun i ringe grad samlet funktioner på færre enheder, og der lukkes kun få sygehusmatrikler. Det er problematisk, at regionen på en række punkter ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og kalder det direkte uhensigtsmæssigt, at regionen planlægger at sprede regionsfunktionerne på de to sygehuse i Slagelse og Næstved. Sygehusplanen giver i panelets øjne ikke sikkerhed for bæredygtighed på længere sigt eller for sikring af det fornødne faglige niveau i særligt den specialiserede behandling.

Ekspertpanelet afviser regionens planer på både Slagelse og Næstved Sygehuse, men afsætter dog en øremærket bevilling på 300 mio. kr. til en fælles akutmodtagelse på Slagelse Sygehus, så regionen kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav på området.

Region Sjælland får derimod panelets støtte, når det gælder samlingen af retspsykiatrien, sikringsanstalten og psykiatrien i Slagelse. På dette område har Region Sjælland landsfunktion, og panelet anbefaler, at der afsættes 1,05 mia. kr. 

Her er rapporten