Lægerne fra udlandet er kommet for at blive. Sådan lyder det fra tre af de firmaer, der rekrutterer læger og andet sundhedspersonale til danske hospitaler og regioner.
Det europæiske firma Paragona, som har hentet 200 læger til Danmark fra bl.a. Polen, oplyser, at 94 pct. af de udenlandske læger bliver i landet, når først de er her, og 80 pct. fortsætter på samme arbejdsplads.
Samme tendens ser firmaet Medicotrust, som oplever, at kun en halv procent af de læger, de henter fra bl.a. Tyskland og Litauen, vender snuden hjemad igen.
Hvad angår de 40 indiske læger, som kom til Danmark for under to år siden, gælder det samme. Bureauet ExpoConsult, som står for rekruttering af indisk sundhedspersonale, melder, at 98 pct. af dem stadig befinder sig stadig på dansk jord på samme hospitaler.
Loyale læger
På Aalborg Sygehus oplever cheflæge Tove Nilsson en stor loyalitet hos de udenlandske læger, hovedparten af lægerne bliver i deres stillinger.
»Vi har været heldige, for langt størstedelen bliver fastansat og bosætter sig heroppe. Men det er vigtigt at gøre en indsats for at modtage dem godt og tilbyde dem yderligere danskundervisning, for det danske sprog er virkelig svært. Det betyder også meget, at ægtefællen får et job, og det kan vi desværre ikke garantere. Men hvis ægtefællen er læge, plejer vi at kunne finde en løsning,« siger hun.
Forventninger holdt ikke stik
Når enkelte læger vælger at tage tilbage til hjemlandet, skyldes det ifølge Martin Ratz, administrerende direktør hos Paragona, skilsmisse, dødsfald i familien, at ægtefællen ikke fik job, eller fordi de havde forventninger, som ikke holdt stik med virkelighedens Danmark.
»Det sker, at meget ambitiøse og specialiserede læger bliver skuffede, når det går op for dem, at de skal arbejde i et yderområde, hvor der ikke i samme grad er brug for den specialisering, som lægen havde håbet. Den misforståelse skal vi arbejde på at undgå,« siger Martin Ratz.
Selv om lægerne skulle vælge at tage hjem igen, så står flere og flere andre udlændinge på spring for at tage deres plads. Paragona melder om flere ansøgere end nogensinde før. Firmaet har de senere år skiftet strategi, og i dag kører de kampagner hele tiden i de europæiske lande. Før satte de enkeltstående kampagner i gang, når de søgte læger til f.eks. Danmark. Det skift har givet bonus.
»Vi har cirka 100 speciallæger, som gerne vil til Danmark og kan være parate efter fire-seks måneders intensiv sprogkursus. Læger fraTyskland, Ungarn, Bulgarien og Rumænien er meget interesserede i at søge nye nordpå,« siger han.
Banker på døren hos Aalborg Sygehus
Siden EU åbnede dørene for de østeuropæiske lande i 2004, er det ene rekrutteringsfirma efter det andet dukket op. Cheflæge fra Aalborg Sygehus, Tove Nilsson, har mærket udviklingen de seneste år. Sygehuset ansætter normalt fem til ti udenlandske læger om året.
»Vi lider vi ingen nød, da vi får mere end fem gange så mange ansøgninger, end vi ansætter. Mange nationaliteter banker på vores dør, både læger fra Litauen, Letland og Tyskland, Ungarn og Rumænien. Og de mange nye rekrutteringsfirmaer presser på. Der er gået konkurrence i denne her nye industri. Ikke alle firmaerne leverer de samme ’pakker’. Nogle er bedre end andre til at give f.eks. danskundervisning eller sørge for job til ægtefællen,« siger hun.
Aalborg Sygehus har nyligt oprettet en enhed for rekruttering, og her skal alle ansøgere og firmaer henvende sig. På den måde undgår hospitalet, at afdelingerne bliver kontaktet i tide og utide af de forskellige rekrutteringsfirmaer. Sygehuset samarbejder typisk med tre-fire rekrutteringsbureauer.