Når nyuddannede læger kommer ud på sygehusene, dør flere patienter. Det viser en ny britisk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Plos One.
En forskergruppe analyserede data fra næsten 300.000 patienter på britiske akutmodtagelser i perioden 2000-2008. Halvdelen blev behandlet den sidste onsdag i juli, den anden halvdel den første onsdag i august.
På britiske sygehuse er det almindeligt, at unge nyuddannede læger begynder at arbejde 1. august, og perioden derefter kaldes derfor i folkemunde for ’killing season’. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om betegnelsen har forankring i virkeligheden.
Undersøgelsen viste, at dødeligheden var seks pct .højere blandt de patienter, der blev behandlet i begyndelsen af august, end blandt de, der blev behandlet en uge tidligere.
Forskerne ved ikke, om forskellen kan tillægges de unge læger, men efterlyser flere undersøgelser af en eventuel årsagssammenhæng.
Kilde