De medicinske afdelinger er presset til smertegrænsen af ældre patienter, der aldrig skulle have været på sygehuset, skriver Fyens Stiftstidende.
Overbelægningen skyldes overlæger, at vagtlæger, praktiserende læger og den kommunale ældrepleje hvert år indlægger op mod 80.000 fortrinsvis ældre borgere akut, selv de aldrig skulle have ligget i en sygehusseng.
»Mindst hver femte patient har ikke behov for indlæggelse. De kan i stedet håndteres ambulant næste dag, eller også hører de slet ikke hjemme på et sygehus,« siger Mikael Hansen-Nord, der er ledende overlæge på Odense Universitetshospitals medicinske akutmodtagelse, til Fyens Stiftstidende.
Overlæge Thomas Gjørup, der er formand for Dansk Selskab for Intern Medicin, er enig i, at mindst hver femte medicinske patient indlægges overflødigt.
Ifølge hans beregninger vil sygehusvæsenet tilsammen kunne spare 10 store medicinske afdelinger væk, hvis de unødvendige indlæggelser kunne undgås.