Vagtlægerne får i fremtiden adgang til oplysninger fra de praktiserende lægers journaler og slipper dermed for at begynde helt fra bunden, når de skal diagnosticere og behandle akutte patienter. Det lover politikere fra såvel Folketinget og regionerne, efter Lægeforeningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har efterlyst en forbedret journaladgang for vagtlægerne.

Vagtlægerne har i øjeblikket adgang til dele af hospitalernes journaler via sundhed.dk, men de har ikke adgang til journaloplysninger fra praktiserende læger, og manglende på opdaterede oplysninger fører til alvprlige episoder, mener Beth Lilja, ledende overlæge og sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

»Vi har set flere eksempler på alvorlige sager, som kunne være undgået, hvis lægen havde haft fuld adgang til alle patientoplysninger. Der er ingen tvivl om, at det ud fra et rent patientsikkerhedsmæssigt synspunkt vil være en klar fordel med fuld adgang,« siger hun til Berlingske Tidende.

I Folketinget er både Venstre og Socialdemokrater klar til at afsætte penge til nyt it-systemer, mens sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (Kons.) er positiv, men vil afventer Sundhedsstyrelsens kulegravning af hele vagtlægeordningen.

Hos Danske Regioner er både regionernes formand, Bent Hansen (S) og Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, parate til sætte gang i it-investeringer, der kan forbedre patientsikkerheden hos vagtlægerne, men begge peger på, at det er et omfattende projekt.

»De praktiserende læger, der driver vagtlægeordningen, er private erhvervsdrivende, og de har hidtil være imod centrale elektroniske journalsystemer. Bl.a. fordi det ville kræve store investeringer. Men jeg glæder mig over Lægeforeningens vilje til at være med til at løse problemet,« siger Ulla Astman til Berlingske Tidende.

En løsning vil bl.a. at kræve et samarbejde med de flere end 10 - it-leverandører, der udbyder forskellige systemer til de praktiserende læger i Danmark.

I 2011 ventes Det Nationale Patientindeks for læger og andre fagpersoner at være klar til brug. Indekset vil indeholde informationer fra eJournal, Landspatientregistret og MedicinprofilenPR, PEM samt oplysninger om laboratoriesvar, men altså ikke med oplysninger fra de praktiserende lægers journaler.

Også i løbet af 2011 skal Det Fælles Medicinkort være etableret og udrullet i samtlige regioner, kommuner og hos praktiserende læger. Medicinkortet vil give lægerne et bedre overblik over patienternes aktuelle medicinering.