De første overheads var dårligt blevet smækket op på computerskærmene i det proppede presselokale, før de største amerikanske specialmedier havde sendt en online version ud i fri cirkulation.

I går kl. 8 blev European Society of Cardiology’s hjertekongres i Barcelona for alvor skudt i gang med en præsentation af nogle af de største studier. Studiernes resultater, som har været omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri, blev på få minutter gennemanalyseret, og tilbage stod i går to-tre studier, som kan komme til at ændre brugen af medicin i hjertebehandling.

Størst opmærksom fik det store RE-LY studie, som viser, at den nye type blodfortyndende medicin dabigatran reducerer antallet af blodpropper i hjernen for patienter med atrieflimren med 34 pct, hvis man sammenligner med den ældre type Warfarin, som har været førstevalg i 20 år.

Samtidig viser studiet, at man kan reducere antallet af blødninger ved at bruge det nye præparat. Den første reaktion fra danske læger på kongressen var da også, at det sandsynligvis kommer til at få stor betydning – især fordi medicindosis ikke hele tiden skal vurderes og justeres af læger, ligesom det er tilfældet med den medicin, som er på markedet nu.

Hjerteforeningens næstformand Lars Hvilsted Rasmussen har undersøgt de danske patienter til studiet, og han mener, at der er store perspektiver i resultaterne.

»Re-ly-studiet med over 18.000 patienter er et banebrydende nyt studie, der dokumenterer en ny behandling, som er mere effektiv og sikker til patienter med atrieflimren. Der er tale om et nyt behandlingskoncept, hvor patienter slipper for at skulle gå til kontrol hos deres læge eller derhjemme,« siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Han påpeger, at dabigatran både er mere effektivt og samtidig har lavere risiko for hjerneblødninger, hvilket ellers er en frygtet komplikation ved blodfortyndende medicin.

Plato-studiet var et andet studie, som trak store overskrifter i går. I Plato-studiet blev en ny type blodfortyndende medicin, ticagrelor, sammenlignet med clopidogrel som langtidsbehandling af patienter med hjerteanfald, og det viste, at forekomsten af forskellige hjertetilfælde blev reduceret fra 11,7 pct. til 9,8 pct. med det nye præparat.

Samtidig kunne forskerne måle et fald i antallet af blødninger og den samlede dødelighed for denne gruppe patienter. Ifølge Hjerteforeningens formand Peter Clemmensen, som på Rigshospitalet har været med til at levere data til studiet, har man som kliniker manglet et alternativ til clopidogrel, som kan have mange bivirkninger for nogle af patienterne.

Han understreger dog, at der indenfor dette område er en del nye præparater på vej i samme kategori, og at det derfor er tidligt at forudsige præcist, hvilke der ender med at vinde kapløbet om lægernes receptblokke.

Den indledende forvirring om betydningen af PLATO-studiet, blev ikke mindre af, at resultaterne fra det store Current OASIS 7-studie også blev fremlagt på åbningsdagen. Førsteforfatter professor Stuart Metha fra McMaster University i Canada konkluderede fra talerstolen, at også dobbelt dosis af clopidogrel reducerer antallet af hjertetilfælde, hvis man sammenligner med den dosis, som bruges i dag – vel at mærke uden at forårsage en større andel af blødninger.

Arrangørerne bag årets ESC kongres har i år accepteret over 4.000 abstracts fra forskere i hele verden - 67 abstracts fra danske forskere. Over de fem dage kongressen varer, regner arrangørerne med, at der møder mere end 30.000 deltagere op.

I år er der særligt fokus på forebyggelse og rehabilitering inden for hjerte-kardiovaskulære sygdomme, selvom dette emne ikke stjal mange overskrifter på førstedagen.

Kilder