Da 1. reservelæge Peter Marckmann i januar 2006 stod med en kvindelig patient med stærkt nedsat nyrefunktion, der skulle til mr-scanning med kontrastmidlet Omniscan, var han meget betænkelig. I de foregående måneder havde hans forskningsarbejde leveret stadig stærkere indicier for en sammenhæng mellem brugen af Omniscan og udviklingen af den alvorlige og sjældne sygdom nefrogen systemisk fibrose.

Han bragte sagen op på lægekonferencen på afdelingen. Og fik at vide, at nok var der indicier, men der var ingen dokumentation.

»Jeg blev nødt til at følge gældende retningslinjer på afdelingen. Og resultatet blev, at kvinden fik voldsomme akutte reaktioner efter scanningen med Omniscan. I dag er hun invalideret,« siger Peter Marckmann stille.

Det var en tilfældig ophobning af patienter med symptomer på den sjældne sygdom nefrogen systemisk fibrose (NSF) på nefrologisk afdeling på Herlev Hospital, der i slutningen af 2005 inspirerede 1. reservelæge Peter Marckmann til at gå i gang med at afdække årsagen eller årsagerne til patienternes alvorlige symptomer.

»Vi havde på det tidspunkt identificeret 7-8 patienter, der var hårdt ramte af NSF. Det var en fællesnævner for dem, at de alle havde været gennem en eller flere mr-scanninger, hvor kontrastmidlet Omniscan var anvendt. Jeg blev stadig mere overbevist om en sammenhæng mellem Omniscan og NSF,« fortæller Peter Marckmann.

Det lykkedes ham at kombinere databaser over patienter, der havde fået kontrastmiddel, med lister over patienter med diagnosticeret NSF. Afdelingens læger blev i stigende grad betænkelige ved brugen af Omniscan. Da Peter Marckmann i marts 2006 var klar med sin undersøgelse, besluttede hospitalet i samråd med radiologerne helt at stoppe med brugen af Omniscan. Embedslægerne og Lægemiddelstyrelsen blev orienteret om beslutningen. Senere i 2006 viste hudbiopsier fra de ramte nyrepatienter spor af det ekstremt giftige tungmetal gadolinium, som indgår i Omniscan.

Med den viden, han har i dag, sidder Peter Marckmann tilbage med en faglig frustration.

»Det er frustrerende at tænke på, at vi sendte patienterne af sted til en undersøgelse, som skulle hjælpe dem, men endte med at sætte dem i en forfærdelig situation. Vi har uden at vide det forværret alvorligt syges situation.«