Vi kan gøre en afgørende forskel

Det er ikke den typiske hektiske sygehusaktivitet og blinkende udrykningsblink, som møder den besøgende på Hammel Neurocenter. Der er højt til himmelen i de mange nye, topmoderne bygninger, placeret på en bakketop i den midtjyske by mellem Århus og Viborg.

Snarere end et traditionelt sygehus signalerer Hammel Neurocenter en arbejdsplads i sundhedsvæsenet, som på kort tid har gennemlevet en hurtig og voldsom udvikling. Fyldt med store, lyse og moderne sengestuer, og gennem især de senere år under nærmest konstant om- og tilbygning.

At møde tømrere, murere, malere og gartnere i sving med redskaberne er en naturlig del af dagligdagen for de ansatte på neurocenteret. Nye sengeafsnit kommer til, og gartnere og håndværkere har kun lige fået de sidste planter og balancebomme på plads i en flunkende ny sansehave i centerets gårdhave.

Hammel Neurocenter fremstår i dag som en arbejdsplads i rivende udvikling, gennemsyret af optimisme, med et stort behov for at opbygge og formidle viden om neurorehabilitering, og med en kollektiv tro blandt medarbejdere og ledelse på, at de er i stand til at gøre en væsentlig forskel for en relativt lille, men hårdt ramt patientgruppe: De svært og meget svært hjerneskadede.



Drivkraften og motivationen bag Hammel Neurocenters arbejde med denne patientgruppe kan beskrives kort: Det nytter.

Hvert forløb skræddersys

På et område, hvor hver patient er unik, hvor hvert pleje- og rehabiliteringsforløb skal skræddersys, hvor standardløsninger er nærmest ubrugelige, og hvor behovet for ny viden, forskning og dermed dokumentation fortsat er enormt, har centerledelsen sammen med de ca. 450 medarbejdere vist, at en målrettet og engageret indsats for en hårdt ramt patientgruppe og deres pårørende gør en afgørende forskel.

Holdningen til de mennesker, hvis tilværelse er ændret dramatisk af en hjerneskade efter en pludselig ulykke eller sygdom, er forandret: For få år siden ville mennesker med svære hjerneskader ofte være henvist til en tilværelse på en plejeinstitution. I dag er der en stigende forståelse blandt sundhedspersonale, politikere og administratorer for værdien af en systematisk indsats for denne patientgruppe.

Og den holdningsændring skyldes især en række vedholdende ildsjæle, bl.a. centerledelsen på Hammel Neurocenter: Ledende terapeut Lis Kleinstrup, oversygeplejerske Vibeke Prenter og ledende overlæge Jens Gyring. På vegne af Hammel Neurocenter modtager de i år Den Gyldne Skalpel ? Dagens Medicins årlige initiativpris.

Centerledelsen på Hammel Neurocenter har med konkrete resultater, videnskabelig dokumentation og personligt engagement overbevist både lokal- og landspolitikerne om, at hjerneskadede har behov for og gavn af intensiv og specialiseret rehabilitering.

»Når man først brænder for arbejdet med de meget svært hjerneskadede, så brænder man virkelig. Vores udgangspunkt har hele tiden været, at det gælder om at tage fat i det udviklingspotentiale, som også svært hjerneskadede mennesker fortsat besidder. Vi tror på værdien af neurorehabilitering, fordi vi kan se, at vi har fat i nogle metoder og principper i vores arbejde, som kan forbedre livskvaliteten for denne patientgruppe og deres pårørende,« mener Lis Kleinstrup.

»Resultaterne af målrettet og tidlig rehabilitering er en klar dokumentation for, at vores arbejde nytter ? at vi kan gøre en afgørende forskel. Og den overbevisning giver et stærkt engageret personale, der selv er med til at udvikle specialet yderligere,« siger Jens Gyring.

Oven i personalets engagement har Hammel Neurocenter også rent politisk haft medvind:

»Hovedparten af vores patienter er i den erhvervsdygtige alder, og det er en fordel, fordi genoptræning kræver stor kondition og styrke. Politikerne kan ved selvsyn iagttage, at vores patienter får en forbedret livskvalitet ? og det øger den politiske velvilje,« mener Jens Gyring.

Det er gået stærkt for Hammel Neurocenter de sidste ti år. Fra at have været et mindre fysiurgisk hospital med ca. 50 ansatte, og med stærke betænkeligheder over muligheden for at overleve, har neurocenteret de seneste år gennemlevet en voldsom vækst både i forhold til de fysiske rammer og til medarbejderstaben.

Et af de væsentligste afsæt for den stærke vækst har været den redegørelse om behandling af traumatiske hjerneskader, som Sundhedsstyrelsen fremsatte i 1997.

Lis Kleinstrup deltog selv i arbejdsgruppen bag redegørelsen, som påpegede en række alvorlige problemer i forhold til indsatsen for de svært hjerneskadede: Mangel på højtspecialiserede genoptræningstilbud. Mangel på systematisk indsats, og centralisering af denne. Behov for tidlig og systematiseret rehabilitering af patienter med svær traumatisk hjerneskade. Problemer med koordination af indsatsen mellem sygehus- og primærsektoren. Behov for videnskabeligt underbyggede behandlingsprincipper.

Redegørelsen blev katalysator for, at intensiv rehabilitering af meget svært hjerneskadede nu tilbydes på henholdsvis Hvidovre Hospital og Hammel Neurocenter. Og i dag fylder ca. 450 ansatte de ni afdelinger på centeret.

»Vi har introduceret 400 nyansatte på få år. Det har naturligvis stillet store krav til uddannelsen af personalet, men den teambaserede struktur, vi har bygget op om den enkelte patient, betyder også, at erfaringer og viden effektivt deles med nyansatte,« mener Vibeke Prenter.

For kun få uger siden blev et helt nybygget sengeafsnit for meget svært hjerneskadede taget i brug. Og behovet for sengepladser er stadig stigende. Det er en konsekvens af et forbedret præhospitalt beredskab samt ny teknologi og ny viden om livreddende behandling, mener Jens Gyring:

»Udbredelsen af lægeambulancer betyder, at vores målgruppe er voksende. Langt flere mennesker med alvorlige trafiktraumer overlever, og dermed er der også flere, som lever med alvorlige hjerneskader. En anden gruppe, vi også ser flere af, er patienter med svære hjerneskader efter hjertestop. Vi arbejder fortsat på at få lægerne i de amter, vi samarbejder med, til at henvise patienterne til os hurtigst muligt. Hvis vi kan starte rehabiliteringen allerede i den akutte fase, er sandsynligheden for et positivt resultat langt større, end hvis vi først får patienterne efter nogle måneder. Derfor er det etisk svært at forsvare at have patienter på venteliste i flere måneder,« siger Jens Gyring.

Hammel Neurocenter indberetter sammen med Hvidovre Hospital data til en fælles neurotraumedatabase. Data fra de første seks års indberetninger er nu ved at blive bearbejdet i centerets forskningsenhed. En af de konklusioner, som formodentlig vil kunne udledes af databasen, er netop, at hjerneskadede patienter, der hurtigt henvises til specialiseret rehabilitering, hurtigere opnår et bedre funktionsniveau.

Grønt lys hele vejen

Et vellykket rehabiliteringsforløb forudsætter et tæt samarbejde med bl.a. pårørende, de henvisende amter og patientens hjemkommune:

»Vi tænker rehabilitering som en lang kæde, hvor der skal være grønt lys hele vejen. Når vi slipper patienten, skal vi være sikre på, at der ligger en detaljeret plan for den fortsatte rehabilitering, og at næste led i kæden står klar til at tage over. Og ikke mindst, at de mennesker, der skal tage over, ved, hvad opgaven indebærer. Dér sender vi gerne et team af sted, som kan undervise og vejlede. Rehabiliteringen er centraliseret, men omvendt er spredning af viden og uddannelse i behandling og pleje af svært hjerneskadede en forpligtigelse for os, og afgørende for vores succes. Der skal være viden helt ud i det yderste led af kæden,« siger Lis Kleinstrup.

I den sammenhæng ser centerledelsen på Hammel Neurocenter den kommende kommunale strukturreform som et stort plus for centrets samarbejde med primærkommunerne. De tror, at en større grad af centralisering af arbejdet med de svært hjerneskadede vil øge sandsynligheden for, at patienterne og deres pårørende får en kompetent og tilstrækkelig hjælp ? ikke mindst set i lyset af, at et plejeberedskab på fuld tid er en meget kostbar og krævende opgave at løfte for en mindre kommune.

Et gennemsnitligt rehabiliteringsforløb på Hammel Neurocenter varer 80-85 dage, men enkelte patienter er indlagt i et til halvandet år. Jens Gyring nævner et eksempel på, at også ekstremt lange behandlingsforløb kan ende godt:

»Jeg havde en yngre patient, der havde været indlagt i halvandet år, til ambulant kontrol for nylig. Han overvejede seriøst at genoptage sit universitetsstudie, havde et dagligt arbejde og fungerede fint i et beskyttet bofællesskab.«

Forskning ? også på gulvet

Hammel Neurocenters arbejde er ikke alene i forhold til rehabilitering, udvikling og uddannelse og som center for viden om neurorehabilitering. Et stort indsatsområde er forskning i nye metoder, som kan forbedre behandlingen af hjerneskadede patienter.

Centeret oprettede for ca. et år siden en egen forskningsenhed, med et tilknyttet professorat. Forskningsenheden har allerede taget hul på to ph.d.-projekter, som bl.a. vil undersøge, hvilke mekanismer der hæmmer og fremmer den beskadigede del af hjernen, og om det er muligt at lære hjerneskadede patienter enkle bevægelser.

Men centralt for Hammel Neurocenters forskningssatsning er, at den ikke må blive hverken elitær eller isoleret i forhold til den øvrige indsats. Forskningsarbejdet skal tage afsæt i konkrete problemstillinger fra rehabiliteringsarbejdet og helst foregå i tæt samarbejde med og inspireret af medarbejderne selv:

»Visionen er, at teamwork omkring patienten, forskning, uddannelse og udvikling går op i en højere enhed. Der er en sult efter viden, og en stor del af medarbejderne er stærkt motiverede for at deltage i forskningsarbejde. Da vi for nylig holdt et orienteringsmøde om forskningsstart, mødte flere end en tredjedel af medarbejderne op. Målet er, at terapeuter og sygeplejersker selv skal danne hypoteser som fundament for forskningsprojekter,« siger Lis Kleinstrup.

Hammel Neurocenter

Centeret hører administrativt sammen med Silkeborg Centralsygehus Ca. 450 ansatte, hvoraf ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker udgør de største faggrupper. Ca. 100 sengepladser fordelt på ni afsnit til svært og meget svært hjerneskadede voksne, svært og meget svært hjerneskadede børn samt boafsnit for svært hjerneskadede voksne. Årligt antal patienter med meget svær hjerneskade: 372. Årligt antal patienter med svær hjerneskade: 352. Disse tal er baseret på kapaciteten inden den seneste udbygning, og tallene for både indeværende år og kommende år vil derfor være større. Budget 2004: 125 mio. kr. Indtægter fra udenamtspatienter: Ca. 90 mio. kr. Neurotraumedatabase: Hammel Neurocenter har sammen med Hvidovre Hospital etableret en neurotraumedatabase, som også er anerkendt som en del af det Nationale Indikator Projekt (NIP).

Niels-Bjørn Albinus