Børn, der i 1980’erne og 1990’erne blev behandlet for leukæmitypen AML på 21 forskellige afdelinger i Norden, skal nu undersøges for at klarlægge, hvordan deres helbred er i dag, hvor de er voksne.
Bag undersøgelsen står overlæge og professor Henrik Hasle, i samarbejde med ph.d.-studerende Lene Mølgaard-Hansen, børneafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby.
»Vi ved, at behandlingen har rigtig mange akutte bivirkninger, og patienterne er meget syge, når de får behandling. Nu undersøger vi, hvordan de klarer sig på sigt,« fortæller han.
I alt 550 børn blev behandlet for AML i perioden 1984-2003, men da de, som er blevet knoglemarvstransplanteret, og de, som ikke overlevede, ikke er med i undersøgelsen, er undersøgelsesmaterialet nede på 140 tidligere leukæmibørn, hvoraf 102 har valgt at deltage.
De har udfyldt et spørgeskema og er blevet bedt om at komme til en undersøgelse på den afdeling, de engang blev behandlet på. Samtidig har deres søskende fået et spørgeskema.
»Vores indtryk er, at de klarer sig rigtig godt på sigt,« siger Henrik Hasle.
Noget af den medicin, der er brugt under behandlingen, kan svække hjertemusklen, og derfor er der indsamlet ekkokardiografier for samtlige patienter. Derudover skal hormonproduktionen og nyrefunktionen tjekkes.
»Vi håber, at vi kan bekræfte indtrykket af, at de er friske,« siger Henrik Hasle.
Han ønsker også at kunne vise, hvorvidt det har betydning for fertiliteten hos de unge, at de har haft leukæmi.
»Det er et spørgsmål, vi tit får, men det er ikke noget, der før er undersøgt. Vi er derfor ved at gøre op, hvor mange børn det er blevet til.«
Henrik Hasle forventer, at undersøgelsen er færdig om et års tid.