Voldsomt pres på de medicinske afdelinger

Det medicinske område på sygehusene er under voldsomt pres. På syv år er antallet af patienter, der indlægges på de medicinske afdelinger, steget med 13 pct. til i alt næsten 430.000 i 2008, og mere end fire ud af fem indlæggelser er akutte.

Til sammenligning er antallet af indlæggelser på de kirurgiske afdelinger på omtrent samme niveau som for syv år siden.

Stigningen i ambulante behandlinger er stor både på de medicinske og de kirurgiske afdelinger. I 2008 blev der foretaget 2,8 mio. ambulante behandlinger på de medicinske afdelingers ambulatorier, hvilket er en stigning på 40 pct. siden 2001.

Tallene fremgår af et notat fra Sundhedsministeriet, som skal indgå i de kommende finanslovsdrøftelser. Notatet beskriver udviklingen på de medicinske afdelinger i tørre tal, og det er første gang siden 2001, at ministeriet har analyseret data for de medicinske afdelinger.

Notatet viser også, at antallet af sengepladser på de medicinske afdelinger er skåret ned med 15 pct. i perioden, så der i dag findes 7.749 medicinske senge på danske hospitaler. Samtidig er den gennemsnitlige liggetid faldet med hele 23 pct., så en patient i dag er indlagt gennemsnitligt seks dage mod otte i 2001.

Den parallelle udvikling i antal sengepladser og antal sengedage betyder, at belægningsprocenten har holdt et status quo på ca. 95 pct., konkluderer notatet.

Brandmand holder vagt
Så de knokler på de medicinske afdelinger. Og det kan ledende overlæge Jørn Møller, akut modtageafsnit på medicinsk afdeling på Aalborg Sygehus, bekræfte.

Han fortæller, at personalet på hans afdeling har vænnet sig til en ny type kollega:

»I lange perioder er det en del af dagligdagen, at vi har en brandmand konstant til stede på etagen, som holder øje med, at evakueringsvejene er frie, selv om vi har senge stående i korridorerne. Vi har generelt et stort belægningspres og kan se, at aktiviteten stiger år for år,« siger Jørn Møller.

Han mener, at det medicinske område fortsat har lav prioritet:

»Når sygehusene skal leve op til behandlingsgarantier på det kirurgiske område og på kræft og hjertebehandling, bliver de medicinske afdelinger nødlidende. Vi har patienter med livstruende sygdomme, der har forhold, som er under al kritik,« siger han.

Flere læger
Men der skulle også være flere læger til at behandle patienterne. Notatet viser nemlig en betydelig vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede læger på danske sygehuse – fra ca. 10.600 læger i 2001 til ca. 13.400 i 2008.

Sundhedsministeriet har på nuværende tidspunkt ingen umiddelbar forklaring på den relativt høje vækst i antallet af læger på sygehusene, men et stigende antal ambulante behandlinger kan være en del af forklaringen.

I samme periode har hospitalerne ansat 653 flere speciallæger, så der i dag er 6.360 speciallæger ude på afdelingerne. To tredjedele af væksten er sket på det medicinske område.

Det er dog ikke noget, de mærker i Aalborg, siger Jørn Møller. Er det tilfældet, er de gået til at fylde overarbejdshuller ud, fordi overarbejde nu i stort omfang afspadseres og ikke som tidligere kan udbetales, mener han.

Alle taler om det
Ledende overlæge Michael Hansen-Nord, akut modtageafsnit på medicinsk afdeling, Odense Universitetshospital, kalder presset på de medicinske afdelinger for det problem i sundhedsvæsenet, som »alle taler om, men ingen gør noget ved«.

»Fokus har været på de mere salgbare behandlinger, men det er i allerhøjeste grad nødvendigt at tænke den ældre, ofte ressourcesvage medicinske patient med mange forskellige problemstillinger ind i prioriteringerne. Den medicinske sektor er voldsomt presset, og der er en ressourceknaphed, som er anerkendt, men alligevel ikke har politikernes bevågenhed. Derfor sker der stadig ikke nok for at forbedre forholdene på de medicinske afdelinger. Og problemerne bliver ved med at vokse,« mener Michael Hansen-Nord.

Subakutte dagafsnit
AMA i Odense har taget en række initiativer for at forsøge at lette presset på patienter og afdeling.

»Vi flytter dagligt fire-fem patienter fra indlæggelse til vores subakutte dagafsnit, men har stadig behov for at udbygge og forbedre funktionen. På det ambulante område har vi haft en betydelig øget aktivitet. De kroniske patienters praktiserende læger kan altid trække på os, og det har givet mere målrettede henvisninger,« siger Michael Hansen-Nord.

Han mener, at de ældre medicinske patienters andel af de nye fælles akutmodtageenheder (FAME) er så markant, at det bør tænkes bedre ind i planlægningen af vagtberedskaberne.

»70-75 pct. af patienterne på FAME bliver over 65 år. Det er derfor nærliggende, at det bliver geriatere med en helhedsorienteret tilgang til patienterne, og ikke anæstesiologer eller traumatologer, der skal danne grundstammen i enhederne,« mener Michael Hansen-Nord.

Flere data
Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin, Thomas Gjørup, mener, at der nu er behov for en nærmere analyse af de nye tal.

»Det er en god begyndelse, men jeg mangler data, som kan vise, om det stigende antal indlæggelser eventuelt hænger sammen med et faldende antal behandlinger i primærsektoren.
Jeg vil også gerne se data for, hvordan den enkelte kommunes indsats for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser påvirker de medicinske afdelinger. Det er heller ikke muligt at se, om den stigende ambulante aktivitet er udtryk for mange nye patienter, eller det er de samme patienter, der sendes til flere undersøgelser,« siger Thomas Gjørup.

Han henviser til, at sygehusenes system til afregning af produktionsværdi, drg-taksterne, kan tilskynde afdelingerne til en unødvendigt stor spredning af behandlingsforløbet for at øge produktionsværdien.

På medicinsk afdeling i Aalborg er stigningen i den ambulante aktivitet helt reel. Her spekuleres ikke i drg-systemet, understreger Jørn Møller:

»Der er konstant hårdt pres på for at få en tid i ambulatorierne, så vi forsøger altid at afvikle undersøgelser og behandlinger mest hensigtsmæssigt,« siger Jørn Møller.

Hvad skal sygehusene gøre for at sikre de medicinske en ordentlig behandling?