YL-formand: Læger kan blive specialister uden hoveduddannelse

En stor tvivl blandt de yngre læger er bragt i orden. Over sommeren har det været en udbredt opfattelse, at Sundhedsstyrelsen havde skruet bissen på og ikke ville dispensere fra fireårsreglen. Således ville langsomme læger, der ikke er nået i hoveduddannelse senest fire år efter første arbejdsdag på KBU, blive sluppet af tyngdekraften og tilbringe resten af deres lægeliv som reservelæger og vikarer. Frit svævende, uden anker, sammen med andre ikke-specialister. Stik imod regeringen og lægernes egne hensigter. Men det er en misforståelse, siger Yngre Læger, som kan berette om medlemmer, der er blevet speciallæger uden at gennemføre et hoveduddannelsesforløb. Præcis som foreningen hele tiden har regnet med var en mulighed.

Skræddersyet forløb
Myten opstod, da kontorchef Birte Obel fra Sundhedsstyrelsens afdeling for uddannelse og autorisation i juni debatterede med yngre læger ved et møde. Hun blev spurgt om konsekvenserne, hvis man som basislæge glipper ansættelse i hovedstilling inden for fire år.

»Så bliver man ikke speciallæge i Danmark,« lød det fra Birte Obel. Svaret blev optaget og lagt på internettet til skræk og advarsel og affødte heftig debat i form af bl.a. blog-indlægget ’Så røg fløjlshandskerne!’ på Dagens Medicins hjemmeside.

I 2007 havde Lars Løkke Rasmussens svar på selvsamme spørgsmål været, at en læge, der ikke er begyndt på hoveduddannelsen inden for fireårsfristen, »ikke kan få hoveduddannelsesstilling i Danmark og ad den vej blive uddannet som speciallæge«. Og der er stor forskel på de to svar, især når de bliver hørt af de spidsede ører på en yngre, fireårsregelramt læge. En del af den kollektive bevidsthed omkring fireårsreglen er nemlig, at man godt kan blive speciallæge, selvom man bruger sine fire år uden at opnå en hoveduddannelsesstilling. Sundhedsstyrelsen vil i så fald vurdere forskning og relevante kurser og ansættelser . Hvis den indsamlede erfaring vejer tungt nok, kan kandidaten få sin speciallægeautorisation eller blive tildelt et kortere, skræddersyet uddannelsesforløb med individuelt fokus på manglerne.

»Vi er fuldstændig overbevist om, at hvis det skulle ske, at der er nogle, der ikke opfylder fireårsreglen, så skal de blive speciallæger på anden vis,« som Yngre Lægers formand, Lisbeth Lintz, har formuleret det i en informationsvideo på foreningens hjemmeside. Ved samme lejlighed beskriver hun de alternative forløb som småvejene langs med Lyngbyvejen. De fleste skal via hovedsporet, men nogle få undtagelser kan snige sig den anden vej.

Ideologisk vigtig mulighed
Sundhedsstyrelsens skarpe melding i debattens hede overraskede Lisbeth Lintz. Hun har hele tiden vidst, at den daværende sundhedsminister Løkke Rasmussens ord var vejet på en guldvægt.
Derfor tog hun kontakt til Sundhedsstyrelsen om den pludselige stramning i begreberne og kan nu forsikre, at misforståelsen er blevet rettet og det gode klima mellem styrelsen og fagforeningen genoprettet. Muligheden for merit eksisterer stadig.

»Vi er i fuld gang med at etablere de sideveje til Lyngbyvejen, vi har snakket om. Det går langsomt og støt fremad. Det er ordninger, hvor man kigger på den enkelte læges kompetencer. Denne læge behøver så ikke hoveduddannelse, fordi vedkommende er kvalificeret nok i forvejen,« forklarer Lisbeth Lintz. Hun afviser dog, at nyuddannede læger blot kan dandere den, tage uklassificerede stillinger og med tiden håbe at få merit.

»Men det skal være de få og ikke de mange, som går den vej. De mange skal nå frem via de sekssporede motorveje. Men ideologisk set fra vores synspunkt er det vigtigt, at muligheden er der,« siger Lisbeth Lintz.