I øjeblikket køres det store verbale skyts i stilling op til starten på forhandlinger om en ny overenskomst mellem regionerne og de praktiserende læger.

Som praktiserende læger kan vi dagligt i aviser og tv se, hvad regionerne kræver i en ny overenskomst:

- Øget aktivitet og effektivisering

- Inddragelse af de praktiserende lægers administration af en velfungerende lægevagt

- Mulighed for at tvangsflytte praksis til udkantsområder

- Mere kontrol med, om lægerne ’snyder’, og flere sanktionsmuligheder over for den enkelte læge

- Ingen merøkonomi til almen praksis.

Herudover ser vi dagligt politiske udmeldinger om, at vi ikke er fagligt dygtige nok, hvilket desværre ofte bakkes op og understøttes af enkelte overlægekolleger på sygehusene.

Trods dette ønsker man alligevel, at vi skal påtage os langt flere opgaver fra de dyre sygehuse: f.eks. flere komplicerede kontroller af kroniske sygdomme som diabetes, KOL og hjerte-kar-lidelser. Vi skal også  overtage patienter med angst, stress og depression, og så lige klare kontrollen af alle med ADHD. Hertil kommer, at man indfører gratis HPV-vaccination, som vi selvfølgelig også klarer. Og sådan kunne vi blive ved.

Som vi ser det, har vi i øjeblikket et i verdensklasse godt og billigt primært sundhedsvæsen med den praktiserende læge som den helt centrale figur. I konkrete tal koster den almenmedicinske lægedækning døgnet og året rundt 1.300 kroner pr. borger pr år. Det er enestående billigt! Om hvilke andre væsener/systemer i Danmark kan man sige det samme? Sygehusvæsenet? Skolevæsenet? Det kommunale system?

Vi frygter, at dette vil ændre sig væsentligt, såfremt vores modpart i regionerne (bakket op af sundhedsministeren og Christiansborg) ikke vil indse, at almen praksis skal udvikles og ikke afvikles.

Almen praksis har viljen og evnen til at tage nye udfordringer op og også fremover påtage sig nye opgaver. Men det kræver, at vi mødes med tillid og velvillighed fra vores modparts side.

Hvis fremtiden for praktiserende lægers hverdag bliver pisk, kontrol, mistillid og sanktioner, synker almen praksis tilbage imod det, som for et par årtier siden hed Københavnermodellen. Man sagde lidt i spøg, at en praktiserende læge i København havde to ting på sit skrivebord: en receptblok og en blok med henvisninger til sygehus eller speciallæge.

Så Jens Stenbæk (formand for regionernes forhandlingsudvalg), sundhedsminister Astrid Krag m.fl.: Tænk jer nu rigtig godt om, før I ødelægger gejsten og motivationen blandt de praktiserende læger, hvoraf en stor del er +60 år! Mød os i stedet som motiverede medspillere frem for at gøre os til modspillere.

Det ville være en begrædelig udvikling, som ud over at være dårlig for patienterne vil blive ekstremt dyr.