De negative eksempler står i kø, drevet af en frustration, som jeg vælger at tolke som faglig stolthed og lyst til at yde patienterne den bedst mulige, lægelige indsats. Det har jeg stor respekt for, og sådan skal dét være. Men – midt i frustrationerne skal vi ikke glemme, at det samtidig er netop anvendelsen af it, som har været med til at løfte det danske sundhedsvæsen til det niveau, det har i dag.
Flere internationale analyser konkluderer, at det danske sundhedsvæsen hører til i den internationale superliga. Et faktum, som har givet genlyd på den anden side af Atlanten, hvor Obama arbejder på at skabe et bedre amerikansk sundhedsvæsen.
På trods af store forskelle i det danske og amerikanske sundhedsvæsen har Obama og hans stab vendt blikket mod Danmark som en af de nationer, hvor sundheds-it fungerer bedst og er mest udbredt. I slutningen af oktober besøgte Charles P. Friedmann, deputy national coordinator for Health IT fra Obama-administrationen, således Danmark for at høre mere om dansk sundheds-it. Det skete på et seminar arrangeret af Udenrigsministeriet, det amerikanske sundhedsministerium, American Medical Informatics Association og IBM.
Hvad er det så, der har bragt Danmark i den internationale superliga, og som amerikanerne mener at kunne genbruge fra Danmark? Det er bl.a. vores udskældte epj. I Danmark er vi stort set 100 pct. dækket ind med epj blandt de praktiserende læger og også rigtigt godt med på hospitalerne, mens det i USA er kun knap en tredjedel af de praktiserende læger og mindre end ti pct. af hospitalerne, der har elektroniske journaler. De fleste amerikanske journaler har fokus på betalingsstrømmene omkring hver enkelt patient, hvor vi i Danmark har fokus på det kliniske sygdomsbillede og den kliniske understøttelse.
Måske kan det, der er udlagt som en dansk fiasko med en manglende, national epj, i virkeligheden vise sig at være en succes, når vi tænker i internationale sammenhænge? Udfordringen med at udveksle oplysninger på tværs af vores forskellige epj’er har vi i Danmark håndteret med e-journal, så hospitaler og praktiserende læger nu kan slå op i journalerne og se oplysninger på tværs af landet. Vi har med andre ord at gøre med forskellige epj-løsninger, der kan samarbejde – eller i hvert fald sameksistere.
De danske erfaringer viser, at det ikke er alfa og omega, at en nation har én, national epj. For et land som USA med 300 mio. indbyggere og uden et centralt styret sundhedsvæsen er dette en væsentlig pointe, som gør udvikling og implementering af sundheds-it til en noget mere overkommelig opgave. Akkurat som det har været tilfældet herhjemme.
Den danske epj-udvikling har givet os indgående kendskab til sundhedsvæsenet og de behov, der findes i klinikken. Ud over klinisk erfaring har vi også for flere år siden indset nødvendigheden af, at epj skal udvikles og videreudvikles som fleksible, modulopbyggede løsninger, der baserer sig på internationale standarder. Vi arbejder allerede flere steder i Danmark med sådanne epj-løsninger, og de er som skræddersyede til eksport til USA eller andre lande.
De udfordringer, som vi gennem flere år har søgt at adressere i Danmark, er de samme udfordringer, som USA står over for nu – nemlig at it i sundhedssektoren skal anvendes på en intelligent måde, der understøtter arbejdet i klinikken. Vi er ikke i mål herhjemme, hvad angår sundheds-it og herunder epj, og bør heller aldrig komme det. Derimod skal vi blive ved med at hæve overliggeren for vores ambitionsniveau. Undervejs, når bølgerne går højt, skal vi blot huske hinanden på, at den danske overligger ligger rigtigt højt – og det kan vi godt være stolte af.
Steffen Lerche, Nordisk Healthcare Leader, IBM