De fleste regioner står jf. lederen i Dagens Medicin nr. 1/11 over for besparelser på grund af driftsøkonomiske underskud på deres sygehuse.

Problematikken er ikke ny, men synliggjort med nedlæggelsen af amterne og etableringen af regioner, som ikke har mulighed for at dække eventuelle underskud ved at hæve skatten. Og finansieringsmodellen, der blev indført samtidig med regionerne, betyder, at et sygehus ikke nødvendigvis kan producere sig ud af et underskud ved behandling af flere patienter.

De foreslåede besparelser drejer sig næsten udelukkende om sammenlægning og nedlæggelse af afdelinger, koncentration af specialer på færre sygehuse, nedlæggelse af senge etc. Alt sammen tiltag på det overordnede strategiske niveau. Hvor dette er indlysende og hensigtsmæssigt, er det naturligvis den lette måde at pege på områder for besparelser. Man må så blot håbe, at disse tiltag ikke står i vejen for den fremtidige nødvendige patientbehandling og de dermed relaterede indtægter.

Der er store faste omkostninger forbundet med det at opretholde et sygehus, en afdeling, et speciale etc. Og det er disse faste omkostninger, der skæres væk med de skitserede tiltag. Men der er også variable omkostninger knyttet til den enkelte afdeling, som skal tilpasses afdelin-gens patientflow. Der er her tale om tilpasning af den enkelte afdelings ressourcer til dens opgaver, dvs. planlægning på det taktiske niveau.

Et underskud på et sygehus kan typisk henføres til bestemte afdelinger, medens andre meget vel kan være driftsøkonomisk rentable. Det er derfor, som også påpeget i lederen, sjældent nogen god idé at bruge grønthøstermetoden. Man kan der-imod bruge driftsøkonomiske metoder både til at afgøre, om en afdeling drives effektivt, og til identifikation af tiltag til forbedringer. De metoder bruges hver dag med fordel af virksomheder verden over til styring af deres investeringer, produktion og arbejdstilrettelæggelse. Og brug af disse metoder inden for sygehussektoren vil bidrage til et fremtidssikret sygehusvæsen i Danmark.

Driftsøkonomiske metoder til produktionsstyring og patientlogistik har hidtil været næsten ikke-eksisterende inden for sygehussektoren. Det er i lyset af de senere års fokusering på sammenhængende patientforløb mere end overra-skende, fordi patientforløb handler om planlægning og logistik, og fordi driftsøkonomiske metoder netop er grundlaget for planlægning og logistik.

De udfordringer, som en virksomhedsleder står over for, er at tilpasse ressourcerne, både de fysiske og menneskelige, til den efterspørgsel, som kan forventes fremover. Og når tilpasningen har fundet sted, er det næste at sikre et optimalt flow. Han vil udføre forecastberegninger for at estimere den forventede efterspørgsel, som vil ligge til grund for tilpasning af ressourcerne, han vil sørge for at optimere flowet ved at have en fuldkommen beskrivelse af de efterspurgte enheders gang gennem systemet og deres ressourcetræk, og han vil i mange tilfælde dele produktionen af en bestemt enhed op i delprocesser beskrevet ved produktionssted, ressourcetræk og tidsforbrug.

Nøjagtig det samme kan gøres på en hospitalsafdeling. Afdelingen kan – baseret på historiske data – forecaste det forventede patientindtag og på den baggrund analysere sig frem til, hvor mange senge og operationslejer m.v. der er behov for. Den analyse danner på sin side grundlag for en vurdering af, hvor mange der skal være inden for hver personalegruppe. Patientforløb optimeres ved at udarbejde procesbaserede patientforløb for de vigtigste patientgrupper, hvor delprocesserne i de enkelte forløb angiver de fysiske og personalemæssige ressourcetræk og den involverede tid.

Brugen af disse driftsøkonomiske metoder er endnu ikke specielt udbredt i det danske sygehusvæsen, men på masteruddannelsen i afdelingsbaseret hospitalsmanagement på SDU har vi i samarbejde med konkrete afdelinger anvendt dem og opnået signifikante resultater. Som konkrete eksempler kan nævnes:

  • Fysisk og personalemæssig dimensionering af den fælles akutmodtagelse gennem simulering på basis af processtyrede patientforløb.
  • Optimering af operationsgange, der deles af flere skærende specialer.
  • Optimal booking af elektive patienter til operation.

Områderne er legio, hvor detaljeringsniveauet afhænger af analysens formål.

Hvis en patientbærende afdeling beskrev sine patienter i processtyrede forløb, så havde den mulighed for at identificere flaskehalse og spild. Den kunne derefter balancere ressourcer i forhold til forventet patientmønster. En sådan analyse ville også være et godt udgangspunkt for udarbejdelse af optimale vagtplaner, der tager hensyn til patienternes ressourcetræk over døgnet. Man kunne også gå endnu videre og simulere patientstrømmene i afdelingen, hvilket kunne sikre en endnu bedre udnyttelse af afdelingens ressourcer.

For operationsgange, der anvendes af flere skærende specialer, kunne en tilsvarende gennemgang af patientstrømmene udgøre et mere solidt grundlag for tildelingen af lejer til de enkelte specialer.

Samtidig kan man få et bedre overblik over udnyttelsesgraden for både elektive og akutte stuer, ligesom man kunne analysere lejernes førtid, knivtid og eftertid med henblik på en bedre udnyttelse af både lejer og de personalemæssige ressourcer. Men ud over en analyse af patientstrømmene kræver en optimal udnyttelse af lejerne også et andet driftsøkonomisk værktøj, nemlig et bookingprogram, der kan lægge operationsprogrammerne på en optimal måde, så spildtid undgås. Hvis operationsgangen bliver drevet effektivt, kan man indføre fleksibel tildeling af lejer og afgøre, om lejer skal nedlægges på visse dage for det enkelte speciale.

Beskrivelse af procesbaserede patientforløb, optimale vagtplaner og booking samt simulering af en afdeling eller operationsgang kræver alle kendskab til de underliggende driftsøkonomiske teorier og til de hertil svarende dedikerede it-værktøjer. Det er således slet ikke ledelsesteorier og -værktøjer, der her er brug for.

Søren Holm Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet og Niels Chr. Petersen Professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet