Efter at have fulgt debatten om en eventuel lægeuddannelse i Aalborg under Aalborg Universitet fremgår det, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, sideløbende med at Akkrediteringsrådet gør sig klar til at træffe en afgørelse 5. marts 2010, vil færdiggøre vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af at oprette en ny lægeuddannelse på Aalborg Universitet.
»Ved at fortsætte den planlagte beslutningsproces i regeringen nu undgår vi yderligere forsinkelser i forhold til en evt. endelig godkendelse,« skrev daværende minister Helge Sander (V) i en pressemeddelelse fra den 29. januar 2010.
Vi medicinstuderende på Aalborg-ordningen under Aarhus Universitet vil imidlertid gerne forsøge at minde den nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (Kons.), om at der allerede uddannes læger i Aalborg og spørge, om der reelt er behov for endnu en lægeuddannelse?
I sommeren 2009 blev de første læger nemlig uddannet i Aalborg under Aalborg-ordningen, Aarhus Universitet. Siden sommeren 2007 er nye ansøgere til lægevidenskab på Århus Universitet blevet gjort opmærksomme på, at sidste del af studiet (8.-12. semester) kan foregå såvel i Aarhus som i Aalborg under Aarhus Universitet. Med mindre en lægeuddannelse på Aalborg Universitet bliver en realitet, og Aalborg-ordningen derfor udfases, vil man altså fra sommeren 2011 se 40 medicinstuderende pr. semester, dvs. 80 pr. år, tage sidste del af medicinstudiet på Aalborg Sygehus.
Hvis et lægestudium på Aalborg Universitet bliver en realitet, vil Aalborg Sygehus få frataget sin titel som Aarhus Universitetshospital. Sygehuset vil blive et mindre attraktivt søgsmål for læger, forskere m.fl. Man kan frygte, at forsker- og lægestillinger ikke besættes eller oprettes, samt at afdelinger og afsnit nedlægges, og øvrigt personale afskediges - og hvad vil der ske med de nye byggeplaner om et storsygehus i Aalborg Øst?
Dekan Søren Mogensen fra Aarhus Universitet har påpeget, at en sameksistens af Aalborg-ordningen under Aarhus Universitet og en lægeuddannelse på Aalborg Universitet ikke er muligt, idet ”regionen har lovet den samme kliniske uddannelseskapacitet væk to gange, og der er ikke plads til dobbelt så mange studerende.”
Sidste år var Helge Sander med til at øge optaget af medicinstuderende på landsbasis med 200 studerende pr. år – dette under stor kritik fra de studerendes og lægernes fagforeninger, FADL og Lægeforeningen.
Med det antal unge læger, der bliver uddannet nu, bliver presset meget stort på adgangen til hoveduddannelse/speciallægeuddannelse. Specielt øges presset efter den fire års regel, der blev besluttet i nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussens tid som sundhedsminister. Reglen tilsiger, at en ung læge fire år efter påbegyndt basisuddannelse, skal være i gang med sin hoveduddannelse. Efter denne frist er man afskåret fra at søge uddannelsesstillinger, der kan føre til en autorisation som speciallæge.
Ved at oprette endnu et lægestudium risikerer man derfor at uddanne læger til arbejdsløshed. Selv i Region Nordjylland findes mange specialer, hvortil der er flere ansøgere end der er pladser. Det er tankevækkende, at der fra lokalpolitisk side næsten udelukkende er argumenter for en lægeskole, mens der blandt læger og forskere på Aalborg Sygehus næsten udelukkende er argumenter imod lægeskolen.
Uanset ordlyden i den endelige rapport fra Akkrediteringsrådet håber vi medicinstuderende at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens embedsmænd er kommet frem til, at de sundhedsvidenskabelige og samfundsøkonomiske argumenter mod lægeskolen i Aalborg vejer tungere end argumenter for, således uddannelsen ikke bliver en realitet!
Kristian Kragholm, stud.med., Nordre Ringgade 1, Aarhus. På vegne af medicinstuderende, Aalborg-ordningen, Aarhus Universitet