Lean er verdensberømt i Danmark! Det kan man bl.a. se af omfanget af artikler om, hvor succesfuldt lean er i den danske presse. Det interessante ved mediedækningen er dens mangel på kritisk stof om lean. Lean er blevet et modeord, der synes at kunne bruges om alt. Det er lige før, man taler om indførsel af lean i vuggestuer, fordi man har optimeret transportgangene med at tømme blespande! Eller i børnehaver fordi man har fået en tavle, hvor børn kan flytte et navneskilt efter om de er inde eller ude.
Når kritik rejses af lean, fornemmer man hurtigt, at der findes en række personer, som synes at ophøje lean til noget guddommeligt, og som har det vanskeligt med kritik af lean. Lean-bølgen har også ramt sundhedsvæsenet. Lektor fra Handelshøjskolen i København, Esben Pedersen Rahbek og en konsulent, Mahad Huniche, fra Region Sjælland fordrejer debatten. Det er godt med debat, hvis den er saglig.
Jeg vil starte med at rette en fejl, der har sneget sig ind i artiklen fra 12. februar, hvor jeg fejlagtig citeres for at have sagt: »Ifølge professoren handler lean i højere grad om standardisering, effektivisering og takststyring ofte med rationaliseringer som konsekvens.« Der menes ikke takststyring. Derimod menes der taktstyring. Og når vi nu er ved dette citat, så er denne udtalelse ikke ment som en definition. Det kan jeg ikke finde, jeg skulle have sagt eller skrevet. Ovenstående debattører mener fejlagtigt, at det skulle være min definition af lean. Det,som jeg har nævnt for journalisten er, at der er nogle forudsætninger, der skal være til stede før det, efter min opfattelse, giver mening at tale om lean: Disse er: 1) standardiseret produkt/serviceydelse, 2) høj volumen og 3) relativ lang produktlivscyklus. Dette klare budskab går igen i alle mine skriverier om lean og i min undervisning og foredrag om fordele og ulemper ved lean.
Lektoren og konsulenten skriver i deres indlæg på Dagens Medicin 23. marts, at jeg affærdiger andres synspunkter med at de er mindrebemidlet (når man kun læser konsulenternes salgsmateriale). Dette er desværre et eksempel på en usaglig debatform. Min henvisning til konsulenters salgsmateriale har til formål at henlede opmærksomheden på, at man også bør orientere sig i stof, der behandler emner kritisk (fordele og ulemper). Det er forkert at skrive, at jeg skulle kalde det for ’mindrebemidlet’. Dernæst skriver konsulenten og lektoren, »det aktualiserer blot spørgsmålet om, hvem der har autoritet til at diktere, hvad der er ’rigtig’ lean.« Igen et eksempel på fordrejning og usaglig debat. Jeg har været med i en spændende proces med at skrive en bog om lean sammen med konsulenter (’Lean uden grænser?’). Bogen er ikke skrevet med et konsensusformål. Der er med andre ord ingen, der dikterer noget, som konsulenten og lektoren antyder.
Efter min opfattelse er der meget såkaldt lean, der befinder sig på et værktøjskasseniveau (f.eks. 5S, som handler om oprydning; målstyring, som ikke er fra lean, kortlægning af arbejdsgange, som er velkendt fra basal procesanalyse, kaizen-tavler, som er fra Deming’s Plan, Do, Check, Act i kvalitetsledelse og SMED, som er en metode til at forbedre omstilling på maskiner). Udover disse ofte anvendte værktøjer eksisterer der over 100 andre fra TQM. Det er overførslen af principperne fra en industriel kontekst til en service kontekst, som jeg finder tvivlsom.
Et andet niveau for lean knytter sig til den konkrete implementering af lean’s principper i produktionsmiljøer. Jeg synes, det er en søgt oversættelse af principperne fra produktionsmiljøet ind i administrative processer. I produktionsmiljøer er det fysiske varer, der arbejdes med. De kan lagerføres.
Disse varer har ikke menneskelige sanser. Den såkaldte træk-styring i administrative processer er væsentlig forskellig fra produktionsmiljøer. I produktionsmiljøer, hvor lean er egnet, sker trækket, når et lager når et minimumsniveau, som afføder en produktionsordre længere tilbage i processen. Denne lagerstyring sker ikke i administrative/service processer. Derfor tillader jeg mig at mene, at det ikke er rigtig lean. Dertil kommer problemstillinger med bl.a. ’kundebegrebet’, uklare spildtyper (der er forskellige syn på, hvad der er spild), holdbarheden i de såkaldte kaizen-møder (tavlemøder), som oftest er sjove de første par måneder, hvorefter de langsomt uddør og forskellige markedsopfattelser mellem den private og offentlige sektor. Lean i sin udviklede form handler om styring af materialer i en industriel kontekst.
Jeg har sendt ikke mindre end 7 referencer på lean til lektoren efter hans skriftlige henvendelse på mit tilbud. Referencerne understøtter mine bud på hvilke karakteristika, der er gældende for et lean miljø. Jeg vil anbefale lektoren at læse dem.
Afslutningsvis vil jeg nævne, at jeg været på besøg på OUH til en gennemgang af de tiltag, de har gjort. Det har ikke ændret min holdning. Der er potentiale for produktivitetsforbedringer alle steder, hvor der er menneskelig aktivitet. Derfor også på et sygehus. OUH har helt sikkert arbejdet fokuseret med at forbedre produktiviteten med indførsel af en række værktøjer. Det må OUH gerne kalde for lean, men jeg forbeholder mig retten til at have en anden opfattelse af, hvad det er de laver. Åbner man en bog om produktionsstyring ser man en række forskellige fagområder, hvor under der er forskellige løsningsdesign. Der er ingen tvivl om, at sundhedssektoren vil kunne anvende dette.
Generelt savnes der mere kritisk journalistik af såkaldte lean-implementeringer i den offentlige sektor. Hvad virker? Hvad virker ikke og hvorfor? Hvad er bevæggrundene for at kalde noget for lean? Er det ledelsens prestige-projekt? Hvorfor ikke kalde det et mere neutralt ord som produktivitetsudvikling, som kan favne hele paletten af produktionsstyringsfilosofier, -metoder og teknikker, som er nødvendig for at kunne skabe mulige løsninger på de ofte forskelligartede opgaver der er i den offentlige sektor. Der er jo tale om ’produktion’ af serviceydelser, hvortil der er mange interessenter, som hver gør brug af alle deres sanser.
Jan Stentoft Arlbjørn, professor, Institut for Entreprenørskab og relationsledelse, Syddansk Universitet