Kære Søren Toubro.

I Dagens Medicin kritiserer du Bente Klarlund Pedersen for sammen med Milena Penkowa at have publiceret to artikler, hvis resultater hidrører fra det samme tilgrundliggende forsøg på raske forsøgspersoner.

Du skriver: »Metoden kan kun under særlige forhold retfærdiggøres, men tidsskriftsredaktører afviser oftest sådanne dobbeltpublikationer og anbefaler, at artiklerne samles til én.«

Jeg har medvirket ved en del forsøg, der involverede kritiske syge patienter og raske forsøgspersoner. Sådanne forsøg er ofte meget komplekse mht. design, ressourcekrævende mht. måleapparatur og prøvehåndtering, og yderst mandskabskrævende. Tit udføres forsøgsrækkerne i samarbejde mellem flere forskningsgrupper, og de fører til resultater, som ikke ville kunne rummes i ét manuskript. Det skyldes væsentligst, at der er undersøgt flere tilgrundliggende forskningsspørgsmål, og at det ville være forvirrende og forstyrrende at præsentere resultaterne samlet; men også at de fleste tidsskrifter stiller krav til manuskripternes omfang, som umuliggør en grundig gennemgang af metoder og resultater fra flere principielt forskellige spørgsmål. Min erfaring er, at de fleste tidsskriftredaktører har forståelse for denne problemstilling – hvis det videnskabelige indhold i øvrigt er i orden.

Efter min mening ville det være både uetisk og irrationelt ikke at forsøge at opnå og videreformidle mest mulig information fra hvert eneste forsøg man udfører. Det ville betyde, at yderligere forsøgspersoner eller patienter skulle rekrutteres og undersøges, hver gang man havde to forskellige forskningsspørgsmål, som ikke kunne rummes i samme manuskript, også selv om de kunne besvares samtidig under samme forsøg; eller hvis et nyt forskningsspørgsmål opstod, efter at et forsøg var udført, selv om spørgsmålet kunne besvares ud fra de data, som allerede var indhentet.

Jeg tror også, at du dybest set er enig i, at det kan være i orden at publicere flere artikler fra det samme tilgrundliggende materiale. I hvert fald er du medforfatter på to publikationer fra 2003 (1, 2), hvis resultater synes at stamme fra det samme underliggende forsøg på 19 overvægtige og 10 normalvægtige forsøgspersoner.

Hverken hér eller i Bente Klarlunds eksempel er der i min optik tale om dobbeltpublikation – men snarere om rationel og respektfuld udnyttelse af et dyrebart materiale.

Af Kirsten Møller, overlæge, seniorforsker, dr.med., ph.d., intensiv afsnit, anæstesiologisk afdeling Z, Bispebjerg Hospital

Referencer