Man kunne ønske sig, at det gamle mundheld om, at ’når enden er god, er alting godt’, havde universel gyldighed.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling (SH), slutter sit debatindlæg i Dagens Medicin, ’Anæstesiologer bør droppe faglige kamp’, med ordene: »Vi vil meget gerne gå i dialog om, hvordan vi løbende kan forbedre metoderne, i stedet for at bringe udokumenterede påstande, som blot gør patienterne usikre.«

Godt at høre, at koncerndirektøren vil dialog i stedet for at gøre patienterne usikre. Det vil anæstesiologerne (DASAIM) også. Vi insisterer i tillæg på patientsikkerhed. Desværre er SH’s debatindlæg for store dele forførende og mistænkeliggørende.

SH skriver, at det sjældent er givtigt, når faglige grupper i sundhedsvæsenet slås om territorier, og at det ikke er konstruktivt at fokusere på snævre faggrænser. Hvem har sagt andet? Ikke DASAIM. Det ser ud, som om SH ikke vil fatte, at DASAIM ikke er en fagforening, men et lægevidenskabeligt selskab. Han skriver også, at det er helt nødvendigt at fortsætte kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Ja, helt rigtigt.

Opgaveglidning kan være et af midlerne. Det har anæstesiologerne forstået for mange år siden. Anæstesisygeplejersker og ’intensivsygeplejersker’ varetager store dele af den anæstesiologiske faglighed. Betingelsen har altid været en struktureret uddannelse, så fagligheden er sikret. Så patientsikkerheden har de bedste forudsætninger. Det løser man ikke med markant nedgraderet faglighed som naps (nurse (ikke anæstesiologisk uddannet) administered propofol sedation). 

SH reklamerer med, at med anvendelse af naps kan patienterne »...få gennemført op til tre planlagte undersøgelser samtidig, fordi lægerne får arbejdsro«. Sikken en stor nyhed!  Ved anvendelse af anæstesiologisk uddannet personale i stedet ville man samtidig være rustet til at håndtere de livstruende bivirkninger, som Propofol kan have. I modsætning til naps. Det er svært at tage debatindhold af denne kaliber alvorligt, og overraskende at se det fra en koncerndirektørs hånd.

Det samme gælder nyheden om, at både »patienterne og lægerne, der gennemfører kikkertundersøgelserne, er glade for naps, fordi patienterne ikke oplever ubehag og smerte, som det ofte var tilfældet før«. Det var da godt, man kom væk fra en procedure, hvor man påførte patienterne unødvendigt ubehag og smerte. Forhåbentlig hurtigt. Propofol har jo været på markedet i mange år. Ærgerligt, at man koblede udnyttelse af Propofols gode egenskaber sammen med faglig nedgradering af det personale, som skal håndtere Propofols livstruende bivirkninger. 

Sagen er jo, at Propofol kan fuldstændig undertrykke såvel vejrtrækning som kredsløb. Dertil kommer:

l at Propofol har et snævert terapeutisk indeks (lille forskel mellem den dosis, som giver den ønskede effekt, og den dosis, som giver bivirkninger - i dette tilfælde potentielt livstruende). l at de livstruende bivirkninger kan indtræde pludseligt. l at effekten er svær at forudsige, hvis stoffet anvendes sammen med andre stoffer (som f.eks. opioider mod smerte). l at der forekommer individuelle forskelle i følsomheden for stoffet. l Måske vigtigst af alt: Der findes ingen modgift mod Propofol.

Derfor fastholder DASAIM og over 20 andre europæiske anæstesiologiske selskaber, European Society og Anaesthesiology, det danske lægemiddelkatalog og de amerikanske sundhedsmyndigheder (Food and Drug Adminisration, FDA), at kun anæstesiologisk uddannet personale må anvende Propofol . 

Det er ikke for sjov, at DASAIM  går imod anvendelse af naps. Det er for patienternes sikkerhed!

Undersøgelsen fra Herlev (Endoscopy 2011;43:716-22) trækkes frem som tung dokumentation for, at naps  er forbundet med høj patientsikkerhed. Man kan mene forskelligt om artiklen. Over en tredjedel af patienterne oplevede en utilsigtet hændelse.  Dertil kommer, at man ikke har målt CO2-niveau.  Vi ved således ikke, hvor mange af patienterne der i tillæg havde utilstrækkelig vejrtrækning. Men vi ved, at størrelsesordenen af utilsigtede hændelser er som det berettede eller større. Døm selv. 

Så kære Svend Hartling: Hold fast i din ambition om ikke at bringe udokumenterede påstande, som gør patienterne usikre, om at kvalitetsudvikle sundhedsvæsenet, respekter patientsikkerheden som noget helt centralt, og anerkend, at faglighed er vejen frem. Og glem alt det mistænkeliggørende sludder, du insinuerer om anæstesiologer. Det ligner ikke nogen vilje til den dialog, du skriver, du gerne vil.