Regionspolitiker Michael Lange (V) kritiserede i Dagens Medicin nr. 18/12 de praktiserende læger i Region Hovedstaden for at kræve penge for merarbejde. Han overvejer også, om det var klogere at fastansætte de praktiserende læger. Derudover anfører Michael Lange, at andre leverandører er meget mere imødekommende over for regionen(erne)s ønsker uden at kræve betaling for nye opgaver.
Jeg bliver nødt til at repetere, hvad det er for en kontrakt, almen praksis har med regionerne. De praktiserende læger bliver honoreret med et meget beskedent beløb per tilmeldt patient for at påtage sig den grundlæggende forpligtelse at have en klinik med aftalte åbningstider og at være til rådighed for patienterne i dagtiden. Den del af indtjeningen udgør ca. 30 pct. af lægens indkomst. De øvrige 70 pct. er baseret på en stykprisafregning til en meget favorabel pris på de ydelser, som lægerne leverer til patienterne. Når jeg kalder prisen meget favorabel, så er det, fordi vi kan vise, at i alle de tilfælde, hvor samme ydelse leveres fra andre aktører i sundhedsvæsenet, om det er fra speciallæger eller sygehuse, så er prisen langt højere, ofte mange gange højere, end den, regionerne betaler i almen praksis.
Michael Lange har altså en meget præcis kontrakt med almen praksis, som sikrer, at han kun betaler for præcis det, borgerne modtager. Det nytter derfor ikke, at Michael Lange undrer sig over, at flere varer eller nye varer også har en pris. Hvis man har fået tilbud på et modulkøkken, men ønsker flere skabe, skuffer eller guldhåndtag, så stiger prisen for leverancen også. Mere indviklet er det ikke.
Historien kunne fortælle Michael Lange noget om fastansættelse af praktiserende læger. Det er i princippet prøvet i København tidligere, idet lægerne havde en fastprisaftale, hvor der ikke var incitament til produktivitet. Den aftale blev opgivet til fordel for den nuværende aftale, til alle parters store tilfredshed.
Hvad angår de andre ’føjelige’ leverandører, så går jeg ud fra, at speciallægernes helt forståelige udmelding om, at de ikke vil leverer flere ydelser, end regionerne vil betale for, også gælder for hovedstadens speciallæger, så der tror jeg, at Michael Lange gør regning uden vært.
Hvis Michael Lange oplever PLO regionalt som hårde i forhandlinger, så er der en god grund til dette. Nogen skal passe på almen praksis, som stadig tager sig af 90 pct. af danskernes henvendelser til læge, på trods af at vi i dag kun er 17 pct. af de erhvervsaktive læger. Nogen må støtte og rose den kæmpe indsats, som almen praksis også i hovedstaden leverer hver dag, både dagtiden og i lægevagten. Omsorgen og påskønnelsen kommer i hvert fald ikke fra politikere som Michael Lange.