Forleden modtog jeg i min praksis en plakat fra Region Hovedstaden. Den beskriver med store typer navneændringen fra skadestue til akutklinik og tilbuddet til borgeren om ved akut sygdom og mindre skader at søge akutklinikken kl. 7-22.
Men specielt annonceres, som hovedbudskab, at man ved sygdom kan få hjælp døgnet rundt ved at ringe til regionens nyskabelse, Akuttelefonen 1813.
Ikke med ét eneste ord nævnes den praktiserende læge eller Lægevagten.
Forhistorien, for en sådan er der naturligvis, er, at Region Hovedstaden, på trods af sundhedsfaglige anbefalinger i HOPP 2020, fra PLO, SST og Lægeforeningen, har valgt at gennemtrumfe dette borgerforvirrende tiltag. Og herefter gennemtromle en kvalmende massiv kampagne: radiointerview, læserbreve, husstandsomdelte foldere og nu denne plakat, hvor man på samme vis eksklusivt oplyser om regionens tilbud til borgeren ved akut sygdom, uden at nævne praksissektor.
Mange patienter forstår ikke, hvad der sker, melder sig i praksis og spørger, om Lægevagten er nedlagt – og utilsigtede hændelser melder sig naturligvis.
Fair nok måske, al begyndelse er svær, men til hvad nytte ?
Hvorfor indføre en parallel sygeplejerskebetjent indgang til sundhedsvæsenet?
Lægevagten har jeg deltaget i gennem 15 år. Lidt facts herfra: I 2011 havde Lægevagten i Region Hovedstaden ca. 800.000 kontakter, fordelt på telefon, konsultation og besøg.
Ca. 80 pct. af den halve million telefonkontakter besvares inden for fire minutter, og ventetid på besøg holdes gennemsnitligt inden for et servicemål på to timer. Der indløber et minimum af patientklager.
Akutarbejdet er komplekst, både fagligt og logistisk, og der foregår løbende justering og kvalitetsudvikling. Jeg har i flere år undervist i akut almen medicin, og både blandt nuværende og kommende kolleger, men også hos vores praksispersonale er der stor interesse for fortsat at dygtiggøre sig. Endelig har vores faglige selskab DSAM udgivet guidelines i håndtering af akutte tilstande.
Lægevagtssystemet er beundringsværdigt billigt og generelt effektivt, men vi har gennem flere år forsøgt at påvirke patientflow til at søge mere over i dagtiden, hvor det retteligt hører hjemme.
En enstrenget lægelig visitation, en struktur, man andre steder i landet er kommet meget længere med, f.eks. i Region Midt, er at foretrække.
Alle sundhedsaktører er enige om. at almenmedicinsk sygdom håndteres bedst i praksis kl. 8-16, og vi passer dem gerne og godt også kl. 16-08.
Alt dette synes Region Hovedstaden ikke, det er værd at oplyse om. De vil hellere promovere deres akuttelefon, som døgnet rundt kan »hjælpe og rådgive dig her og nu«, eller som i folderen: »du behøver ikke længere at spekulere over, hvor du skal henvende dig ved sygdom…« 1813 er løsningen.
Min fredag var ødelagt, og jeg følte mig voldsomt provokeret af koncerndirektør Svend Hartlings misforståede følgebrev om, at jeg skulle hænge hans annonce op i min praksis. En eklatant hån mod hele den indsats på akutområdet, der udøves i almen praksis: af praktiserende læger, praksispersonale og lægevagter.
Endnu et temperaturfald i det klima mellem region og praksis, der er køligt nok efter FMK-affæren, hvor regionen ophørte med at sende medicinoplysninger til almen praksis samt generelt manglende indgåelse af paragraf 2-aftaler.
Kolleger med større empati og rummelighed vil formentlig nøjes med at indberette plakaten som endnu en utilsigtet hændelse.