Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) møder stor interesse i andre lande. De er interesserede i, hvordan man som akkrediteringsorganisation bevarer en integritet i forhold til det politiske system, når man er en offentligt forankret model.

De er også imponerede over, at vi i Danmark offentliggør, hvis en institution ikke kan akkrediteres. Det gør akkrediteringsorganisationer, der er kommercielle, ikke nødvendigvis.

Sidst finder de det spændende, at vi i Danmark er i stand til at bygge en akkrediteringsmodel, hvor vi inddrager den tilgængelige evidens, bygger på de kliniske databaser og retningslinjer og regulerer ud fra de udfordringer, der er i sundhedsvæsenet p.t.

Anden version af DDKM for sygehuse er et godt eksempel på de ovenstående forhold. Version 2 bygger i vidt omfang på de erfaringer, som sygehusene har gjort ved arbejdet med første version, ligesom repræsentanter for regioner og sundhedsmyndigheder har været involveret i processen.

Det har resulteret i en DDKM, der er mindre omfattende og mere brugervenlig. Der er færre standarder i anden version. Der er til gengæld flere indikatorer, fordi de er gjort mere entydige og nemmere at fortolke lokalt. De sygdomsspecifikke standarder er væk og erstattet af tre standarder, som angiver rammer for, hvordan sygehuset tilrettelægger behandlingen af de konkrete patientgrupper.

De skal understøtte, at data fra de kliniske databaser og de kommende nationale kliniske retningslinjer omsættes til praksis. Der er også større metodefrihed i anden version, til gengæld stiger kravene til kvalitetsudviklingen.

Første version af DDKM fik ikke just en stormende modtagelse. Derfor er det så meget mere glædeligt, at evalueringerne efterfølgende har været positive. Når sygehusene først har været gennem processen, siger flertallet, at DDKM har bidraget til at udvikle især den organisatoriske og den faglige kvalitet. Der har selvfølgelig også været kritik af DDKM. Vi har i IKAS oplevet, at DDKM til tider er blevet syndebuk for samtlige registrerings- og dokumentationskrav i sundhedsvæsenet. Modellen har fået skylden for besværet ved diverse lovkrav, langsomme it-systemer, dobbeltregistrering mv. 

Der har imidlertid også været relevant kritik af første version af DDKM. Det er f.eks. en væsentlig faldgrube i modellens udformning, at man i sin iver for at leve op til alle krav kan komme til at lægge for meget vægt på, om man nu har sat alle de rigtige krydser.

Det kan betyde, at man forsømmer at vurdere, om indholdet af den ydelse, der er krydset af, er af god nok kvalitet. En anden vigtig anke er, at der i første version er meget specifikke krav til kvalitetsovervågningen. Derfor har sygehusene ikke har haft mulighed for at prioritere ressourcerne til at arbejde med de områder, hvor de kunne se, at udfordringerne var. Det er nogle af de ting, der er rettet op på i anden version.

Da første version blev lanceret, startede også en lang og spændende diskussion om, hvordan man måler kvaliteten af en kvalitetsmodel. Der er ikke noget enkelt svar. Man kan næppe nogensinde anvende et evidensbegreb, der bygger på et randomiseret eksperimentelt design, når man skal vurdere en så kompleks intervention som et akkrediteringsprogram for et samlet sundhedsvæsen. 

Det, man til gengæld har mulighed for at gøre i en national model, er at bygge de kliniske krav på tilgængelig evidens samt på patienternes lovfæstede rettigheder. 

Man kan dertil sikre niveauet ved at lade sig vurdere af International Society of Quality in Healthcare, ISQua. IKAS er akkrediteret  af ISQua, det samme er IKAS’ surveyoruddannelse. Version 1 af DDKM for sygehuse blev ISQua-akkrediteret, og version 2 er på vej.

DDKM er via løbende tilbagemeldinger fra ’væsenet’, systematiske evalueringer, tæt samarbejde med aktører og internationale eksperter en dynamisk model. 

Vi glæder os til, at anden version kommer i spil ud fra det perspektiv, at indholdet er vigtigere end mængden af krydser. DDKM skal medvirke til at løfte kvaliteten. Det skal ske ved, at man forholder sig til kernen i målsætningerne og overvejer, om man egentlig har styr på kvaliteten — og at man så sætter ind de steder, hvor der er behov.