Dagens Medicin omtalte 27. oktober 2011 lægemidlet ipilimumab (Yervoy).
Vi fik at vide, at det er et gennembrud i behandlingen af udbredt modermærkekræft. Og at et forsøg i New England Journal of Medicine (19/8 2010) havde vist, at ipilimumab kan forlænge middeloverlevelsen med 3,5 måneder.
Det er jo ikke ret meget. Især ikke, når man ser på prisen:
»Hvis tingene går vel, kan patienterne nøjes med fire behandlinger, som koster ca. 800.000 kr.,« fremgår det af artiklen. Hvor mange millioner koster det så per patient, hvis tingene ikke går vel?
Vi plejer ikke at acceptere et så stort misforhold mellem effekt og pris, og det engelske prioriteringsinstitut NICE har da også vurderet, at medicinen er så dyr i forhold til den ringe effekt, at de ikke vil betale for den. Hvorfor har vi så besluttet at bruge medicinen i Danmark?
Der må være, fordi nogen tror, at nogen bliver helbredt.
Overlæge Lars Bastholt fra onkologisk afdeling på OUH, som er formand for onkologigruppen under Dansk Melanom Gruppe, forklarede, at ipilimumab kan helbrede omkring 10 pct. af de patienter, som har tilbagefald efter metasterende modermærkekræft.
Det giver artiklen i NEJM ikke belæg for at sige, og det hævdede dens forfattere da heller ikke. Efter 26 måneder var der en forskel i overlevelseskurverne på ca. 10 pct., men der var ikke ret mange patienter tilbage efter så lang tid.
I kontrolgruppen var den mediane opfølgningstid kun 17 måneder, hvilket betyder, at vi ikke ved noget om halvdelen af patienterne efter dette tidspunkt. Alligevel var 3 af kontrolgruppens 136 randomiserede patienter faktisk fortsat i live efter 40 måneder uden behandling med ipilimumab. Et andet stort forsøg fra NEJM (30/6 2011) viste tilsvarende resultater.
Man kan derfor ikke konkludere noget om helbredelse. Vi må afvente en meget længere opfølgning af patienterne i de to forsøg, hvilket de to forskergrupper er skyldige at levere. Hvis de ikke vil det, må vi bede dem om at udlevere deres data, så vi selv kan foretage beregningerne.
Jeg bad 23. januar Lars Bastholt om at forklare, om hans udtalelse til Dagens Medicin byggede på det første forsøg, og hvis ikke, hvad den så byggede på. Jeg skrev også til Kræftstyregruppen om samme spørgsmål.
Jeg har ikke modtaget svar på mine e-mails. Det synes jeg er beklageligt, da det ville være interessant for kolleger i andre specialer og for offentligheden at få indblik i, hvordan Kræftstyregruppen er nået frem til sin usædvanlige anbefaling.
Jeg skal derfor bede om en forklaring i Dagens Medicin, ikke mindst fordi Kræftstyregruppen har sat helt nye standarder for, hvor meget medicin i Danmark må koste i forhold til en meget beskeden levetidsforlængelse.
Det giver os et gevaldigt sundheds- og nationaløkonomisk problem, hvilket Jacob Kjellberg fra DSI også har påpeget.