1. juni trådte loven om egenbetaling af tolkeudgifter som bekendt i kraft.
Det drejer sig om nogle af de allersvageste patienter i vort land, for hvem 150 kr. er meget.
Indtil videre har vi som læger en mulighed for at overholde lægeløftet ved konsekvent at udfærdige erklæring om, at patienten pga. sygdom ikke har kunnet lære dansk på brugbart niveau (der er endnu ikke udarbejdet retningslinjer for, hvilke diagnoser ministeriet vil anerkende). Men alene truslen om at skulle betale for tolk vil sandsynligvis få nogle af de truede patienter til ikke at søge læge, før det er for sent.
Det vurderes, at administrationsomkostningerne i forbindelse med egenbetalingen vil overstige indtægterne, men det har ikke anfægtet sundhedsministeren. Bertel Haarder har udtalt, at det ikke er et spørgsmål om penge, men at »det skal have en konsekvens, at indvandrerne ikke har lært dansk, når de nu har haft syv år til det«. Heri ligger implicit, at tolkebetalingen er en straf, fordi patienten selv er skyld i ikke at have lært dansk.
Begrebet skyld har hidtil ikke haft betydning for, hvordan patienter behandles i det danske sundhedsvæsen. Men det kan få omfattende konsekvenser: Tænk f.eks. hvis kol-patienter, der bliver ved med at ryge, skal betale 150 kr. for hver konsultation?
Måtte der snarest komme et nyt og anstændigt folketingsflertal, som vil afskaffe loven om egenbetaling af tolk!
Af Steffen Hjøllund Overlæge, speciallæge i almen medicin og intern medicin: geriatri