Sundhedsstyrelsen offentliggjorde for nylig en undersøgelse af den nye lægelige basisuddannelse, klinisk basisuddannelse (kbu), der gav styrelsen anledning til tilfreds at konstatere, at det ser godt ud.

Desværre er vi nødt til at sige, at Sundhedsstyrelsen (SST) i et vist omfang har omgået undersøgelsens resultater med samme letsindighed, som vi har oplevet hos politikerne i den netop overståede valgkamp.

Tolkningen af tallene tenderer den gamle visdom om, at man kan opfatte et glas som halvt fuldt eller halvt tomt.

Undersøgelsen som sådan fejler ikke noget. Den fremstår sobert, den er bredt baseret på 2.600 adspurgte, der er aftagere af kbu-læger, og det er det respekterede Rambøll, der står bag. Men tre forhold stikker ud. Det første er tolkningen af tallene. På spørgsmålet, hvorvidt kbu-lægerne har de kompetencer, som er nødvendige for at begynde på introduktionsuddannelsen til speciallæge, svarer 55 procent af de adspurgte ’i nogen grad’, 24 procent ’i høj grad’ og 3 procent ’i meget høj grad’. Det giver SST anledning til jublende at konstatere, at over 80 procent af lægerne mener, at kbu’erne i nogen eller høj grad er rustet til det videre forløb.

Hvad SST ikke forholder sig til er, at 19 procent mener, at kbu’erne i ringe grad eller slet ikke er godt rustet til speciallægeuddannelsen. Det vil sige, at tre fjerdedele af de adspurgte faktisk mener, at kbu’erne kun i nogen eller ringe grad er rustet til det videre forløb til speciallæge. Så tolkningen her er helt åbenbart afhængig af, hvilke briller man tager på. Hvis vi tager de faglige briller på, så er der i hvert fald ikke noget at juble over.

For det andet er der et meget stort flertal, 86 procent, der mener, at det ikke er forsvarligt, at kbu-uddannelsen gennemføres på et år. Det burde være 18 måneder som tidligere turnus mener dette store flertal. I øvrigt mener det samme store flertal, at man i forbindelse med kbu skal sikre et forløb på en akutafdeling, og at kbu ikke kan undvære almen medicin, intern medicin og kirurgi. Denne klare udmelding burde dog gøre indtryk.

Endelig er det interessant, at det fremgår af undersøgelsen, at det personlige indtryk betyder meget ved ansættelsen. Det har sikkert altid haft betydning, men tilsyneladende er det blevet vigtigere, og det bør uddannelsen tage højde for.

Det hører bestemt ikke til lægers spidskompetence at sælge sig selv, men yngre læger må se frem til at skulle gøre det gentagne gange: I kbu, intro- og især hoveduddannelse.
Vi har aldrig i Lægevidenskabelige Selskaber haft noget imod, at kolleger glædede deres politiske og andre chefer med lyssyn og gode tal.

Men der skal også være dækning for de glade budskaber, og den udlægning, som SST har givet kbu-undersøgelsen, holder ikke til en nærmere efterprøvning.