Foranlediget af de stadig hyppigere pludselige uventede dødsfald hos yngre psykisk syge har Sundhedsstyrelsen foretaget en undersøgelse, der omfattede patienter, som er døde i 2004 og 2006 med ’psykiatrisk sindslidelse’ som umiddelbar dødsårsag.
Allerede her burde Sundhedsstyrelsen have grebet ind og indskærpet reglernes overholdelse. For ’psykiatrisk sindslidelse’ er jo ikke en umiddelbar dødsårsag.
Af de 321 døde i registreringsperioden blev 125 vurderet »uventet døde«. Disse dødsfald skal alle indberettes til politiet. Dette skete ikke i syv tilfælde.
De 125 politianmeldte uventede dødsfald skal efter loven underkastes et retslægeligt ligsyn af politiet og den stedlige embedslæge i forening. Det skete kun i to tredjedele af tilfældene.
Hvis den umiddelbare dødsårsag ikke klarlægges ved det retslægelige ligsyn, skal der foretages obduktion af den afdøde for at påvise dødsårsagen. Det skete kun i knap ti pct. af tilfældene.
Samlet tegner sig altså et billede af en helt klar og stringent lovgivning, som bliver administreret yderst ligegyldigt og lemfældigt af embedslægerne.
Dette er dobbelt prekært (og burde i stedet have ansporet embedslægerne til skærpet omhu og opmærksomhed), da det drejer sig om bekymrende mange, tilsyneladende uforklarlige dødsfald hos yngre og unge mennesker.
På den baggrund er det ubegribeligt, at Sundhedsstyrelsen om undersøgelsen konkluderer, at retslægeligt ligsyn »skete relevant og i tilstrækkeligt omfang«.
I de 12 tilfælde, hvor der dog blev foretaget obduktion af uventet døde, lykkedes det ikke at finde den umiddelbare dødsårsag. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen i sin konklusion ikke »obligatoriske retsmedicinske undersøgelser af pludselige uventede dødsfald blandt patienter med psykiatriske sindslidelser«.
Dertil er at sige, at 12 undersøgelser ikke er noget værd i videnskabelig sammenhæng. Hvis Sundhedsstyrelsen virkelig havde været interesseret i en seriøs undersøgelse af det foreliggende alvorlige problem, skulle man formentlig have samlet et materiale på omkring 100 obduktioner.
At Sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke agter at foretage sig yderligere i sagen, fremgår af slutkonklusionen: »Sundhedsstyrelsen finder fortsat, at de nødvendige redskaber, der kan bidrage til viden om sygdom og dødelighed blandt patienter med psykisk sygdom, allerede foreligger.«
Det skal understreges, at ingen af de undtagelsesbestemmelser, der findes i forbindelse med de relevante lovparagraffer, hjemler ret til ikke at tage lovens bogstav så nøje, når det gælder psykiatriske patienter.
Men man kan ikke frigøre sig fra den ubehagelige tanke, at det er synet på psykisk syge som en mindreværdig og samfundsunyttig menneskegruppe, der ligger bag den kendsgerning, at myndighederne tager meget let på overholdelsen af lovgivningen omkring dødsfald blandt psykisk syge mennesker.
Sundhedsstyrelsen: Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom, december 2009
Herluf Dalhof, speciallæge i almen medicin, Søren Krogsvej 8 F, Bjert