Kræft, Alzheimers, diabetes, rehabilitering - for-skerne kommer hele tiden med nye teknologier, nye behandlingsmuligheder og ny medicin, der står på spring for at gøre livet nemmere for mange alvorligt syge. Og når først teknologien er på markedet, hvem kan så sige nej? Men 200.000 kr. for at give patienten et par måneder mere at leve i. Er det pengene værd? Er det den rigtige vej fortsat udelukkende at satse på behandling?
Der debatteres i disse dage livligt omkring de stigende udgifter til sundhedsvæsenet. Vi kan ikke længere se bort fra, at flere ældre og kronisk syge i disse år øger presset på de offentlige sundhedsudgifter.
Og det er efterhånden tydeligt for enhver, at vi ikke har ubegrænsede ressourcer. Ikke engang i sundhedsvæsenet.
Problemet er langtfra manglen på kvalificerede bud på, hvordan vi kan gøre det bedre.
Derimod er det et spørgsmål om, hvordan vi skal finansiere det.
Forslag omkring brugerbetaling og forsikringer har så sent som i weekenden været oppe og vende. Men sundhed må ganske enkelt ikke kun blive et spørgsmål om penge. Samfundet og politikerne må ikke smide ansvaret fra sig på den måde. Holdningen om, at den enkelte alene har ansvaret for sin egen sundhed, er uholdbar, da det er samfundets ansvar at skabe rammer, der gør det reelt muligt og nemt at leve sundt.
Dernæst bunder problemet i høj grad også i, at de økonomiske rammer, som regeringen har skabt, har været helt urealistiske. Men det er selvfølgelig også en måde at komme uden om at turde prioritere i sundhedsvæsenet. Jeg mener, at hvis vi skal have det danske sundhedssystem tilbage i verdensklasse, må vi også vægte opgaven derefter. Eksempelvis kan det jo ikke nytte noget at give skattelettelser, når sundhedsvæsenet er under så hårdt pres.
Men når nu vi ved, at rygning, overvægt, diabetes hvert år koster samfundet langt over 30 mia. kr. i sygdomsbehandling, sygemeldinger, overførselsindkomster og tabt arbejdsfortjeneste, er det så ikke et oplagt sted at prioritere? Flere forskere peger på, at prioritering i sundhedsvæsenet også handler om at blive bedre på forebyggelsesfronten. Det er en langt mere holdbar investering. Alligevel må vi gang på gang på erkende, at regeringen ikke giver det område meget opmærksomhed. Og det på trods af, at der bliver diskuteret sundhed og forebyggelse som aldrig før. Der er bare ingen vilje til at handle. SF vil have forebyggelse øverst på dagsordenen.
Men imens vi venter på at få en ny regering, der også tør tage det samfundsmæssige ansvar for at skabe sunde rammer, er der selvfølgelig ikke noget i vejen for, at vi hver især ser det som en god investering at passe godt på sin krop. Det giver nemlig alt sammen afkast i fremtiden: flere gode leveår og højere livskvalitet.
Karl H. Bornhøft, Sundhedsordfører for SF