Prioritering i sundhedsvæsenet er for alvor kommet på politikernes og mediernes dagsorden, og lindrende og livsforlængende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter fremhæves ofte som eksempel på penge, der er givet dårligt ud. Det skete bl.a. i et nyhedsindslag, som Danmarks Radios radioavis bragte for nylig som opvarmning til dagens borgertopmøder om prioriteringsudfordrin-gen.
Nyheden var, at lungekræftmedicinen Avastin nu er godkendt af de danske myndigheder. Indslaget præsenterede lytterne for, at prisen for et ekstra vundet leveår via behandling med Avastin er mere end 1,1 mio. kr. og dermed mere end tre gange så meget som det, de engelske myndigheder vil betale for en ny behandling. I den virkelige verden viser de beregninger, som ligger til grund for de danske myndigheders godkendelse, at prisen for et vundet leveår er mindre end 300.000 kr., altså under en tredjedel af de 1,1 mio. kr., som blev oplyst om i indslaget.
Radioavisens redaktion valgte at se bort fra, at Avastin kun er tiltænkt en mindre undergruppe af lunge-kræftpatienter, nemlig patienter med ikke-småcellet lungekræft og adenokarcinom. Den gennemsnitlige behandlingsgevinst i denne gruppe er ikke ca. to måneder, som indslaget hævdede, men ca. fire ekstra levemåneder, hvilket er en væsentlig forbedring for en patientgruppe, som i gennemsnit lever 10,3 måneder, efter at de har fået stillet diagnosen. Hertil kommer, at behandlingen øger chancen for at skrumpe kræftsvulsten og derved lindre patientens smerter.
Redaktionen havde i dagene op til indslaget haft dialog med Patientfor-eningen Lungekræft, men meddelte pludselig, at den havde valgt at dække sagen med ’en anden vinkel’. Det er naturligvis en redaktions suveræne ret at bestemme, hvordan den vælger at vinkle sine nyheder. Men for os er det tankevækkende, at en mulighed for at sætte fokus på danske lungekræftpatienters glæde over endelig efter tre års sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen at få adgang til en ny behandlingsmulighed, redigeres ud af historien til fordel for endnu et skræmmebillede af prisen på behandlingen, baseret på i øvrigt helt forkerte oplysninger.
I Patientforeningen Lungekræft møder vi flere og flere lungekræftpatienter, som udtrykker angst og tvivl om, hvorvidt de kan have tillid til, at deres læger har mulighed for at hjælpe dem med den bedste behandling. Vi møder også patienter, som føler skyldfølelse over, at deres behandling koster samfundet så mange penge, at der måske ikke er mulighed for også at hjælpe patienten i nabosengen eller at sikre landets skolebørn ordentlige toiletforhold.
Det er relevant at diskutere, hvordan vi sikrer, at vores sundhedsvæsen også i fremtiden kan opfylde vores forventninger til en behandling i international topklasse. Men debatten skal foregå på et fagligt korrekt grundlag og i en anstændig tone – vi kan ikke være andet bekendt!
Alice Skjold Braae Formand for Patientforeningen Lungekræft og Jens Benn Sørensen Overlæge, Rigshospitalet, formand for Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe