Tak til afdelingsledelsen på ortopædkirurgisk afdeling, Køge Sygehus, for at svare på min kritik af uddannelsesforholdene for læger i klinisk basis uddannelse (kbu), beskrevet i Dagens Medicin nr. 3/10.
Desværre havde der indsneget sig et par faktuelle fejl i artiklen, som korrekt påpeges af Kim Schantz og kolleger. Det er korrekt, at inspektorbesøget i efteråret 2008 havde været planlagt i længere tid, og det er også korrekt, at inspektorer bestemt ikke er reservelæger. Desuden er det forkert, når der står, at jeg sad og kedede mig på afdelingen. Det er aldrig kedeligt at arbejde i en travl skadestue. Jeg har desværre ikke haft mulighed for at se artiklen igennem før tryk for at rette op på disse faktuelle fejl, som imidlertid ikke skal skygge for en vigtig debat.
Jeg er glad for, at afdelingsledelsen på ortopædkirurgisk afdeling melder klart ud, at de betragter uddannelse af yngre læger som en af de vigtigste opgaver. Det er bare ikke det indtryk, jeg fik under mit ophold på afdelingen.
Inspektorraporten fra september 2008 påpeger således, at 11 ud af 16 uddannelsesrelaterede emner bedømmes som ’utilstrækkelige’ eller med ’behov for forbedringer’. Der er siden sket forbedringer – og det er meget positivt. Man kan jo håbe, at disse forbedringer var sket selv uden inspektorernes mellemkomst. I forlængelse af inspektorbesøget i efteråret 2008 havde turnus/kbu-lægerne og jeg, som uddannelsesassisterende yngre læge på afdelingen, en række konkrete forslag til forbedringer.
Disse omfattede et ønske om, at der skulle udarbejdes uddannelsesplaner, undervisning, forbedret introduktion o.a. Flere af disse tiltag blev mødt med velvilje af afdelingsledelsen. Men desværre var der på flere væsentlige punkter ikke opbakning - således kunne det ikke komme på tale at øge bed side teaching i afdelingens skadestue, hvor turnus/kbu-læger stort set arbejdede usuperviserede. Vores ønske om at arbejde sammen med vores vejledere (så de kunne vurdere, om vi faktisk kunne det, de senere skulle attestere) kunne heller ikke efterkommes på grund af travlhed.
Jeg er ganske sikker på, at der er meget at lære ved at deltage i operationer. Som Kim Schantz og kolleger skriver, foretager afdelingen 7.000 indgreb om året. Vi foreslog da også afdelingsledelsen, at turnus/kbu-læger skulle deltage i planlagte operationer (evt. sammen med vejlederen). Vi foreslog, at 1-2 operationsdage pr. måned burde være absolut minimum på en kirurgisk afdeling, der har undervisningsforpligtelse. Som beskrevet har kbu-lægerne højst 5-6 dage af deres halve års ophold afsat til denne funktion – og der er næppe nogen af mine turnus/kbu-kolleger, der reelt nåede op på dette tal. Uddannelsesudbyttet af disse dage har desværre været ret beskedent – og vores aktive indsats kom ikke ud over at holde sårhager – eller kigge interesseret på.
Det er meget positivt, at der er sket ændringer på ortopædkirurgisk afdeling på Køge Sygehus. Jeg har kolleger på afdelingen, der fortæller, at forholdene for introlæger og kursister nu er meget tilfredsstillende og stimulerende. Mine betragtninger handler imidlertid om mine oplevelser som læge i kbu.
KBU er en god mulighed for at afklare yngre lægers interesser og evner – men det er også en gylden chance for afdelingerne til at gøre reklame for deres speciale – og rekruttere kommende kolleger. Efter at have arbejdet seks måneder i ortopædkirurgisk afdeling var der ikke en eneste af mine kolleger, der ønskede at fortsætte ad den vej.
Uddannelse af yngre læger er for vigtig til at skulle foregå, når alt andet er ordnet. Det er måske ikke gået op for alle – men vi er ikke interesserede i at deltage i et avanceret selvstudium på levende patienter. Vi vil gerne være dygtige og siger pænt nej tak til det pædagogiske princip, der propageres af visse ældre kolleger: ’Ryggen op mod muren – og pulsen i vejret’.
Diskussionen om kvaliteten i kbu er først lige startet, læs f.eks. Ugeskrift for Læger 2010;172(6):418: ’Unge læger dumper den kliniske basisuddannelse’. Jeg mener, at denne debat tydeliggør, at man skal påpege utilfredsstillende forhold, og så bliver det forhåbentlig bedre – for de næste, der skal fylde din kittel ud på afdelingen.
Og til vores kolleger i afdelingsledelserne: Husk på, at vi (i modsætning til den gamle casino-turnus) selv har valgt vores ansættelsessteder – vi vil gerne være med.
Jakob Møller Hansen, læge, ph.d., tidligere kbu på ortopædkirurgisk afdeling, Køge Sygehus