Som frivilligt sundhedspersonale i ’Kirkeasyl’ har vi måttet konstatere, at irakerne er blevet syge af ventetiden i de danske asylcentre og alene på den baggrund bør tildeles en humanitær opholdstilladelse.
Som en del af den gruppe af frivillige, der i foråret dannede ’Kirkeasyl’, blev en sundhedsgruppe etableret, bestående af 45 frivillige, heriblandt læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger, psykologer, psykiatere og sundhedsplejersker.
Allerede i 2004 blev det dokumenteret, at asylansøgeres psykiske sygelighed øges med opholdstiden i flygtningelejrene (1). National og international forskning slår fast, at der er klar sammenhæng mellem længden af ophold i asyllejre og psykiske problemer.
For børn tyder det desuden på, at skaderne opstår allerede efter 1 år, og efter 3 år kan de være blevet til varige skader (2).
Dette er i tråd med vores oplevelse af irakerne i kirken, som for manges vedkommende har opholdt sig i centrene i over ti år. Det er sundhedsgruppens opfattelse, at især de psykiske lidelser i høj grad er påført og/eller forværret af den lange passive ventetid, den mangeårige uvished og den manglende adgang til skolegang og arbejde uden for lejrene.
Loven rummer allerede mulighed for at give irakerne humanitært ophold. I udlændingelovens paragraf 9b lægges vægt på bl.a. »…fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter…« , »… og om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig«.
Endvidere vurderes det, »…om den pågældende kan modtage den fornødne behandling for sygdommen i sit hjemland« (3).
Myndighedernes håndtering af sagen har ført til yderligere eskalering af irakernes dårlige fysiske og psykiske tilstand: Kirken blev natten til 13. august ryddet af politiet. For mange betød den voldsomme rydning en retraumatisering af tidligere oplevelser med militær, tortur og overgreb i hjemlandet.
For nogen har det betydet et brat ophør med vanlig medicin. De gravide har nu ingen adgang til læge- og jordemoderbesøg. De børn, som i forvejen var under observation eller i behandling for deres psykiske problemer, har nu ikke længere samme adgang til hjælp.
1. september blev 22 af de fængslede irakere tvangsdeporteret til Bagdad. En af disse, en 46-årig mand, der tidligere opholdt sig i Brorsons Kirke, flygtede til Danmark efter syv års tortur i Irak. Han har svære psykiske problemer som følge af torturen, men også på grund af det efterfølgende forløb som asylansøger i Danmark.
Ved ankomst til lufthavnen blev han sammen med fire andre anholdt af de irakiske myndigheder.
Af de tilbageværende irakere i Danmark vælger mange nu at gå under jorden. Af sundhedsmæssige årsager er det et valg, vi kun kan fraråde. Men det er en forståelig reaktion, der udspringer af en desperat situation, og vi har valgt fortsat at tilbyde behandling til irakerne.
Vi må hermed som sundhedsgruppe på det kraftigste opfordre til, at man henter de allerede udviste irakere hjem og sammen med de resterende tildeler dem ophold med øjeblikkelig virkning.
Boel Emmanuel, sundhedsplejerske, Signe Skriver, stud.med., Camilla Tved, jordemoderstuderende, Hilde Uhlving, læge, Heidi Hansen, læge, Maren Heilsskov Rytter, læge, og Anna Haugaard, stud.med. På vegne af Kirkeasyls sundhedsgruppe
Kilde 1:
Kilde 2:
Kilde 3: