I 2010 bad Sundhedsstyrelsen undertegnede, Charlotta Pisinger, om at være førsteforfatter på en håndbog, der skulle optimere rygestopbehandlingen i Danmark.

Pjecen 'Behandling af tobaksafhængighed – Anbefalinger til en styrket klinisk praksis' blev skrevet sammen med fire medforfattere og udgivet primo juli 2011.

Lige før nytår bragte flere medier en historie om, at rygestopanbefalingerne lovpriser en omstridt rygestoppille, Champix, samtidig med at to af medforfatterne får løn fra producenten af pillen, medicinalfirmaet Pfizer, for at holde foredrag. De to medforfattere blev hængt ud i avisen med navn og billede som korrupte læger. Intet er mere forkert.

Avisen bragte ikke lægernes forklaringer, som ellers aftalt. Hvad læserne ikke fik at vide, men som avisen var informeret om:  

  • Rygestopanbefalingerne blev skrevet og udgivet før den artikel, der påviser, at der er øget risiko for hjertebivirkninger ved rygestoppillen Champix, og kunne derfor ikke advare om hjertebivirkningerne. 
  • Rygestopanbefalingerne lovpriser ikke pillen. Brug af pillen sidestilles med rygestoprådgivning og andre typer rygestopmedicin. Kendte bivirkninger og kontraindikationer til pillen gennemgås grundigt i anbefalingerne.
  • Rygestopanbefalingerne er ikke skrevet på baggrund af enkelte danske lægers personlige vurderinger. Anbefalingerne er baseret på rapporter fra de førende lande inden for tobaksforebyggelse, som er uvildige review af den eksisterende videnskabelige litteratur, inkluderende mange tusinde undersøgelser.
  • Avisen fik det til at fremstå, som om lægerne personligt promoverer brug af rygestoppillen i medicinalindustribetalte foredrag – hvilket ikke er sandt. Den ene læge holder slet ikke foredrag om rygestopbehandling. 
  • Avisen fik det til at fremstå, som om det handlede om mange penge. For den ene læge handler det om 5.000 kr. for at holde ét foredrag. Dette kan næppe betragtes som en indflydelsesrig indtægtskilde.
  • Champix har i randomiserede undersøgelser vist sig at være meget effektiv til rygeophør. En metaanalyse finder det sandsynligt, at der er let øget risiko for hjerte-kar-bivirkninger. Dette skal holdes op imod, at tobaksrøg rummer ekstremt hjerteskadelige stoffer og er årsag til hver 3.-4. blodprop i hjertet. Det Europæiske Medicinske Selskab har vurderet, at fordele ved brug af pillen opvejer hjerte-kar-bivirkningerne ved fortsat rygning.

 

Langt de fleste læger er jo hæderlige mennesker (og scorer da også højt på opgørelser over befolkningens tillid – en del højere end journalister), der gør sig meget umage med at overveje fordele og ulemper ved en behandling, og som ikke ville udskrive medicin, der kunne skade deres patienter, og ikke ville sætte egen vinding over deres patienters tarv. 

Men det er vigtigt at være bevidste om, at også læger er påvirkelige af reklamer, gaver og konsulenters sweet talk, og at man helst vil være denne påvirkning foruden. Hele debatten om lægers afhængighed af industrien skal ses i dette lys. 

Der er ét område, hvor det på nuværende tidspunkt er svært. Det er efteruddannelse. Lægeforeningerne arrangerer et udvalg af billige og gode kurser, men det dækker åbenlyst ikke behovet, og her træder medicinalindustrien til. Heldigvis er det oftest rigtig gode kurser med dygtige foredragsholdere, som har integriteten i orden.

Det er dog et problem, at lægernes efteruddannelse sponsoreres af medicinalindustrien – vi vil naturligvis hellere undervise(s) i et neutralt miljø. De to læger, der blev hængt ud i medierne, er meget dygtige og efterspurgte foredragsholdere, og indimellem har nogle af de efteruddannelsesdage, de har undervist på, været sponsoreret af industrien. 

Vi står også i det dilemma en gang imellem. Skal vi helt boykotte denne industrisponsorerede undervisning for at være helt sikre på at holde vores hænder rene, eller skal vi bidrage til at opdatere vores kollegers viden?

Det er godt, at der er kommet strikse regler for, hvordan medicinalindustrien må påvirke læger. Vi vil ikke have fede middage, gaver og dyre rejser af industrien. Vi ønsker dog heller ikke, at politikerne indfører mere overvågning af lægerne. Og vi frabeder os at blive mistænkeliggjort i medierne, fordi vi underviser andre læger. 

Vi har derimod brug for, at politikerne tager ansvar for, at læger skal have livsvarig efteruddannelse. Dette kunne opnås, hvis man f.eks. pålagde medicinalindustrien at betale til en fælles efteruddannelsesfond, der blev administreret af Lægeforeningerne og var 100 pct. fri af industrien. I direkte udgifter ville det ikke være dyrere for industrien.