Speciallæge i pædiatri Jesper Brandt Andersen (JBA) fortsætter sin kritik af Dansk Selskab for Allergologis (DSA’s) rådgivning af Lægemiddelstyrelsen (LMS) i forbindelse med den tabletbaserede græsallergivaccination Grazax (nr. 32/09).
- JBA skriver, at »DSA kun har nævnt kanyleskræk som et eksempel på en gyldig årsag til at modsætte sig injektionsbehandling.« I DSA’s udtalelse står: »Patienten modsætter sig subcutan immunterapi (allergivaccintation, red.) af specielle årsager som f.eks. kanyleskræk.« DSA er ikke blevet bedt om at udfærdige en detaljeret vejledning til vurdering af ansøgninger om enkelttilskud og udgår fra, at patientens læge og LMS kan vurdere dette. DSA nævner andre indikationer for at give Grazax: Subcutan behandling kan ikke gennemføres pga. lang transporttid til lægen, manglende mulighed for at få fri, rejseaktivitet, som umuliggør lægebesøg, uacceptable lokale hævelser efter injektionerne samt ved tidligere systemiske reaktioner, hvor indikationen for immunterapi dog må overvejes.
- JBA kritiserer, at ’voksenlæger’ udtaler sig om behandling af børn, og at DSA ikke har foranlediget, at LMS har rådspurgt Dansk Pædiatrisk Selskab. LMS anmodede om en udtalelse med henblik på, om nye data vedr. effekt et år efter ophørt behandling gav anledning til en ny vurdering af præparatet. Det er data fra et studie på voksne. Lignende data foreligger ikke på børn. I øvrigt er der i DSA’s bestyrelse en børnelæge med den af Dansk Pædiatrisk Selskab anerkendte ekspertviden i astma og allergologi. DSA har ikke indflydelse på LMS’s valg af rådgivere.
- JBA vedbliver at hævde, at det europæiske selskab for allergologi, EAACI, har en anden holdning end DSA. EAACI’s position paper anfører som kriterier for sublingual immunterapi: »Patients insufficiently controlled by antiallergic drugs; Patients with systemic reactions after subcutaneous immunotherapy; Patients refusing injection immunotherapy,« og understreger: »Immunotherapy is only indicated for confirmed IgE-mediated and clinically relevant disease using standardized products with documented clinical efficacy and safety.« Der er således ingen modsætning mellem DSA og EAACI. Subcutan og sublingual immunterapi kan ligestilles, men valg af et konkret præparat i en behandlingsalgoritme skal baseres på dokumentationen for netop dette præparat i sammenligning med dokumentationen for eventuelle alternativer.
- Lavpunktet i JBA’s indlæg kommer til sidst, hvor det insinueres, at DSA’s udtalelse er for at gavne specialisters økonomiske interesse i at beholde injektionerne for at hindre, at allergipatienterne glider over i almen praksis, hvor de ellers kunne få Grazax. DSA (som har en praktiserende læge i bestyrelsen) er tilhænger af samarbejde mellem specialister og almen praksis og mener, at udredning og behandling af allergipatienter i langt de fleste tilfælde kan ske der. Såvel Grazaxbehandling som subcutan immunterapi kan også finde sted i almen praksis, forudsat at lægerne er uddannet til at stille indikationen for denne behandling og i at levere den efter gældende regler om sikkerhed. Kun 10-15 pct. af allergipatienterne behøver vurdering og behandling hos en speciallæge (’fagområdespecialist’) i allergologi.
Dette er det afsluttende indlæg fra DSA i denne debat.
Peter Plaschke, formand, Dansk Selskab for Allergologi