I Kristians Blog, Dagens Medicin den 20. januar, er chefredaktør Kristian Lund i oprør over Ekstra Bladets kåring af landets værste sygehuse på baggrund af de såkaldte HSMR-tal som viser, at der er store variationer mellem sygehuse og regioner i forhold til de standardiserede dødelighedsrater. Og Kristian Lund kritiserer Danske Patienter for 'ivrigt' at bakke avisens hovedkonklusioner op.

Ekstra Bladets kåring og fremstilling af tallene må stå for avisens egen regning. Men der er vel ingen, der kan fortænke os i, at vi som patientorganisation konkluderer, at det »ikke er acceptabelt med store variationer i standardiserede dødelighedsrater mellem regionerne«, og at »det er vigtigt, at der i Danmark er en høj, ensartet kvalitet i behandlingen«.

Efter mange års erfaring med at indsamle og formidle kvalitetsdata til sundhedsvæsenet ved jeg om nogen, hvor vanskeligt det er at producere valide sammenlignelige data. Og det er med stor sandsynlighed, at der ikke er justeret for alle relevante faktorer, når der foretages en standardisering af dødeligheden – bl.a. er det sandsynligt, at borgernes uddannelsesniveau kan have betydning for variationen mellem de enkelte sygehuse.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at data faktisk formidler en del af sandheden.

Det, som Kristians Lund reagerer imod, er, at Ekstra Bladet bruger de standardiserede dødelighedsrater til at sammenligne hospitaler, når det på sundhedsvæsenets hjemmeside – sundhed.dk – fremgår, at man ikke bør bruge tallene på denne måde, men alene bør bruge dem som et ledelsesredskab for det enkelte sygehus. Spørgsmålet er så, om denne konklusion er rimelig?

For det første: Når man i regionerne vælger at producere standardiserede dødelighedsrater, må man forvente, at standardiseringen (sammenligningen) tjener et formål. Selv om man ikke direkte kan sammenligne hospitaler på tværs (en teknisk diskussion), kan man via standardiseringen læse, at et hospital gør det bedre end forventet, og at et andet gør det dårligere end forventet. Forventningerne er baseret på det enkelte hospitals patientsammensætning, som er justeret for alder og multimorbiditet med videre. Jeg vil til enhver tid vælge behandling på det sygehus, der gør det bedre end forventet.

For det andet: Når de standardiserede rater bliver offentliggjort som et ledelsesværktøj til brug for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, må vi antage, at afsenderen (regionerne) mener, at de standardiserede tal faktisk siger noget om, hvor godt regionerne og hospitalerne performer i forhold til, hvad der forventes.

Hvis det ikke er tilfældet, er der jo ikke tale om ledelsesinformation – men snarere om en ledelsesvildledning, som undergraver de sundhedsprofessionelles tillid til de kvalitetsdata, som man rapporter tilbage til systemet. Hvis ledelserne på landets hospitaler kan bruge data til at bedømme kvaliteten, ja så kan patienterne vel også!

Og for det tredje: Når man tilmed vælger at offentliggøre tallene på borgernes digitale indgang til sundhedsvæsenet – sundhed.dk, ja så falder kæden helt af, hvis man fortsat søger at argumentere for, at tallene ikke siger noget om kvalitet og forskelle. Hvad skal borgerne bruge offentliggjorte, standardiserede dødelighedsrater til, hvis de ikke siger noget om kvaliteten?

Jeg er overbevist om, at forskerne bag rapporterne har gjort et godt arbejde med at justere de tilgængelige data med henblik på at tilvejebringe en god ledelsesinformation, som sundhedsvæsenet kan bruge i kvalitetsarbejdet. Og pressen og patientforeningerne bruger naturligvis de tilgængelige data. Men offentliggørelsen af de standardiserede dødelighedsrater bør give anledning til en debat om formålet med – og kvaliteten af – de målinger, som, alle er enige om, skal medvirke til at sikre en høj og ensartet kvalitet.

Kvalitetsdataene er meget vigtige som ledelsesinformation, da de tilvejebringer et grundlag for kvalitetsforbedringer. Derfor skal man naturligvis indsamle, bearbejde og formidle data.

Bortforklaringer af tallene er undergravende for kvalitetsarbejdet – så stå ved resultaterne og ret op på kvaliteten! Og hvis kvalitetsdataene ikke er gode nok, så sørg for at rette op på dem, inden de bliver offentliggjort.