Henning Kirk (HK) sætter i Dagens Medicin 15. juni 2011 spørgsmålstegn ved en prognose fra Nationalt Videnscenter for Demens for forekomsten af demens, som Gunhild Waldemar refererer i et interview (Dagens Medicin nr. 16/11).
Den seneste prognose fra juli 2011 forudsiger, at antallet af danskere med demens vil stige fra aktuelt ca. 85.000 til omkring 156.000 i 2040. Prognosen er baseret på en kombination af en aktuel befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik med prævalensrater fra en række europæiske befolkningsundersøgelser.
HK henviser bl.a. til Sundhedsstyrelsens mtv-rapport om udredning og behandling af demens fra 2008. Heri anslås antallet af demente til blot ca. 55.000 personer, og fremskrivningen til 2040 siger ca. 125.000 demente.
Problemet er blot, at mtv-rapportens estimater er baseret på en analyse af europæiske prævalensrater fra 1990’erne udgivet i år 2000 (EURODEM-samarbejdet). Disse beregninger er ved at være forældede.
I 2009 UDGAV Alzheimer’s Disease International (ADI) en videnskabelig rapport om forekomsten af demens i forskellige dele af verden.
For Vesteuropas vedkommende er estimaterne for antallet af demente baseret på metaanalyse af 52 befolkningsundersøgelser – herunder to danske studier – fra perioden 1988-2008. Estimaterne fra World Alzheimer Report 2009 ligger væsentlig højere end de ’gamle’ prævalensrater i mtv-rapporten. I aldersgruppen 90-94 år er forekomsten af demens hos mænd f.eks. estimeret til 33 pct. mod tidligere 22 pct.
I samme aldersgruppe er forekomsten af demens hos kvinder estimeret til 48 pct. mod tidligere 31 pct. De inkluderede studier anvender traditionelle diagnose- og forskningskriterier for demens, der ikke medregner individer med ’meget let demens’.
DEMENS HOS DE allerældste kan være vanskeligt at diagnosticere, og fremskrivning af sygdomsforekomst vil altid være behæftet med usikkerhed. Det har HK ganske ret i. Men når man opstiller estimater for forekomsten af demens, bør udgangspunktet være den nyeste forskning. Analyserne fra ADI peger i retning af en væsentlig højere forekomst af demens end mtv-rapportens estimater, der bygger på forskning fra 1990’erne. Derfor er tsunami-metaforen velvalgt. Fortsætter vi med at navigere efter forældede tal, vil både kommuner og regioner få problemer med at håndtere den kommende udfordring.
VI ANERKENDER, AT forhold som hjerte-kar-sygdomme og uddannelsesniveau kan have en modererende effekt på forekomsten af demens. I en aktuel undersøgelse i Lancet Neurology anslås, at op imod halvdelen af alzheimersygdomstilfælde kan være forårsaget af risikofaktorer, der er delvis knyttet til livsstil. Det drejer sig om mangel på motion, depression, rygning, hypertension, fedme, lavt uddannelsesniveau og diabetes.
En øget opmærksomhed på forebyggelse kan forhåbentlig bidrage til fremover at begrænse antallet af demente. Men det kan også gå i den modsatte retning. En nedskrivning af prognoserne for demens er derfor næppe aktuel – desværre.
Af Gunhild Waldemar, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens og Kasper Jørgensen Neuropsykolog, Nationalt Videnscenter for Demens